Blågårdens Brætspilsklubs Forum

Lidt flere forslag:

Multinational: 5 forskellige regions rezzed

Crack team: 5 sysops rezzed (evt på samme server)

VIPs: 5 executives rezzed

Vind med et deck med rent neutrale kort (udover ID)

Og så et par forslag der tager længere tid:

Udover ID og agendaer har runners 4 korttyper og corp 4. For den første type du bygger et (vindende) deck uden får du 1 point, for den næste 2 osv.

Hvis du i løbet af hele sæsonen ikke bruger noget kort i mere end et deck kunne det give nogle point.

Det var de, de fandt ud af at sidde og spille andre spil, og det lød som om vi godt kunne se dem igen

Det lyder sjovt nok. Jeg er dog lidt betænkelig ved den udformning der bliver beskrevet her. Da jeg er nogle cycles bagud er der en del af achievementsene jeg ikke rigtig kan spille efter. For mig vil modellen mest være interessant fordi det nok vil øge mine chancer for at vinde, hvis folk bygger deres decks efter sære mål.

Som det er beskrevet her virker det bare som om det at vinde bliver rimelig devalueret. Det giver mere at tabe et spil hvor du klarer to achievements end at vinde et uden. Umiddelbart vil jeg foreslå at det kun giver et halvt point at klare dem (eller tilsvarende 2 point at vinde). Alternativt eller som supplement hertil vil jeg foreslå at man maks kan score et achievement per spil?

Endelig tror jeg vi skal kigge kritisk på achievesene. Nogle af dem kræver en del bogholderi (15 damage f.eks.) - det tror jeg skal bruges i begrænsede mængder. Andre ser ud til at kunne trække spillet virkelig meget ud - 20 counters på IT-department - 20+ clicks corp trækker spillet ud i stedet for at vinde.

Alt i alt er min holdning at det kan nok være sjovt som et krydderi til ligaen, men som det bliver foreslået ligner det noget der meget let kan komme til at fylde det hele.

Jeg kan være med til opsætning og afvikling, men ikke oprydning - der er sommerfest på fritten samme dag.

Savannah, Georgia
October 28, 1937

Dearest Mother

  This journey is indeed turning into a bit of an adventure. We flew in Janet's plane down to Georgia - we, what a bunch we are. There's Doctor Udko, one of these psychoanalysts, apparently quite well respected in his field. He seems rather severe, dour even - might be european.
  Then there's Mr. Astor, an author. I think you might like his works - not litterary masterpieces by any measure, but they seem to all contain a delightful touch of the weird and fantastic. I know how you and aunt Margaret love to discuss that stuff - who knows, one of you might even end up liking it so much you'll buy the publisher.
  Well, back to our little company, there's also Mr. Haas who apparently runs a bookshop somewhere, and finally, the quaintest thing, Mr. Miritus who is - you'll never guess - a negro vicar. Apparently, these people where all friends of Walter's, or aquaintances at least.
  And yet, even with a group this size, we only have one hired man along - Mr. Kearns, the pilot - a very capable man, I must add, he takes care of all the nitty-gritty details of travelling.
  Anyway, we got down to Savannah - although they had an airfield, it was clear that we had reached the furthest edges of civilization - we had to walk for more than an hour to get to the town. And what a backwater it was, we were lucky we managed to rent a couple of cars.
  So, we set out to find Mr. Henslow, the acquaintance of Walter's I mentioned to you, but it turned out he had been commited to an asylum. We managed to talk to him though, and to a Mr. Job, another lunatic. It seemed they had both been caught up in some drug-related controversy some years ago, some nasty situation that Walter had helped them out of. Not without damage to their minds though. But they did lead us on to some clues at Mr. Henslow's manor. We found what we had been looking for in the cemetery of all places, after what felt like one of those treasure hunts Father sometimes made for James and me when we were younger.
  That was all fine, but on the way back to town we were accosted by a bunch of Oriental-looking hoodlums. We showed them what we americans are made of though, and with the help of the local police (I made a minor donation to their local support fund in appreciation of their good work) we discovered that the gooks might have been somehow involved in the drug trade as well.
  The information we found seems to lead us to Los Angeles, so we'll be flying out there tomorrow. I don't know how long we'll be, but I trust you'll pass along my regards to James and to Father, and to anyone else who might come calling. I'll be sure to keep in touch.

    Your loving son
    Joseph

Hep

Der gik et jag af smerte fra griberen Stahislav "Dead Hand" Petrovs hånd og helt op til nakken, da han bankede på døren med Coach Mons navn på. Inde fra kontoret lød der en skramlen og adskillige eder, efterfulgt af et højt "Kom ind". Stahislav åbnede døren, og fandt træneren siddende på sin øltønde, med pegefingeren i munden som om den var kommet til skade. Mons pegede hen på en stol med den anden hånd  – "Sid ned Dead Man". Spilleren kiggede på sin træner mens han satte sig – havde han hørt rigtigt? Det var svært at bedømme, når Mons talte med en finger i munden. Nu tog han den dog ud og rystede den – Stahislav så en dråbe blod pible frem på den.
"Måske skulle du tage en snak med lægen coach?" foreslog han "Jeg kan altid komme tilbage senere."
"Nej, det kan du ikke... jeg mener... nej, lad os snakke nu. Det er faktisk netop på lægens anbefaling at jeg har tilkaldt dig. Hvordan går det med skulderen?"
Stahislav skar en grimasse "Den er stadig øm – bruddet var ret kompliceret. Heldigvis siger Doc at jeg ikke har fået Nurgle's Rot i den, så den skal nok blive som før igen."
"Som før? Og hvad med al den styrketræning du har lavet de sidste måneder?"
Griberen kiggede nervøst på Mons "Ifølge Doc går der nok et par måneder mere før jeg kan genoptage den. Men så skal jeg nok klø på igen!"
"Et par måneder? Det var det samme han fortalte mig. Men det er ikke godt nok!"
Stahislav rykkede uroligt i sædet mens træneren fortsatte: "Du har allerede lavet de øvelser i adskillige måneder, uden at det har vist sig synderligt i din kastestyrke. Måske er du ved at blive gammel – jeg mener, se bare på de nye unge rekrutter, se hvor ihærdig Samuel har været med sine strækøvelser. Du burde lade dig inspirere af hans sult."
"Jamen coach, jeg har skam gjort alt hvad jeg kunne – hvis det ikke havde været for den skade havde jeg skam stået og pumpet jern nu."
"Ja." Mons kiggede på ham med et mørkt blik "Det er den skade der er problemet - ikke? Men jeg tror jeg har fundet en løsning. Har du hørt om Andalusiens Genoptræningscenter?"
Stahislav drog et lettelsens suk. "Genoptræning? Det lyder som en fantastisk ide!"
Træneren så alvorligt på sin spiller. "Det er jeg glad for du synes, jeg har nemlig allerede lavet en reservation til dig. Det er et spændende sted, med nogle helt nye metoder."
"Jeg er parat til at prøve hvad som helst for at blive klar igen – hvornår starter jeg"
"Du tager afsted med det samme. Tit'f'tat følger dig ud til vognen" Træneren råbte efter ogren, og fortsatte så: "Det kan forresten være du kender ejeren – det er Simombo der kører stedet, nu hvor han har taget orlov fra ligaen"
Stahislav blev med et ligbleg "Nej coach... det... det kan du ikke gøre mod mig!" I det samme eksploderede hans skulder i smerte, da en stor hånd lukkede sig om den. Skrigende blev han slæbt ud af kontoret – om det var i smerte eller desperation var svært at sige. Mons kiggede tynget ned i jorden mens han lukkede døren for larmen. Så gik han hen til sit skrivebord og fandt listen med håbefulde talenter fra ungdomsligaen – det var tid at få noget nyt blod.

Øj, det ser cool ud! Jeg har desværre en anden spil-aftale på tirsdag, men jeg håber spillet kommer med en anden gang så jeg kan prøve

Check

Four days to go - hvem bakker op?