You are not logged in.
Pages: 1
Kære alle,
Efter frafald af aktive medlemmer i klubben (vi havde hele 8 i går!) har vi længe snakket om at finde andre lokaler/muligheder. Efter lidt søgning rundt ser det ud til at ASK - Analog Spilklub der ligger i Skt Peders Stræde 35 (overfor Fantask) kan tilbyde os noget af det vi kigger efter - hyggelige lokaler og flere mennesker til at kaste pap efter (eller FFG plastik).
Jeg har taget de indledende snakke med ASK (og besøger dem i aften for at få et mere indgående indtryk af klubben) - og de er umiddelbart positive overfor at vi kommer derned. Samtidig har jeg fået snakket med en del af LCG folkene her til morgen (læs A:NR, GoT og det nye L5R) og de vil gerne rykke deres spildag til Tirsdag hvis vi rykker til ASK.
Umiddelbart er der Star Wars Destiny om tirsdagen i ASK, men de fylder vist ikke så meget. Der er plads til 20-30 personer ad gangen og så vidt jeg kan se ville vi kunne bruge lokalerne til turneringer i weekenden.
Jeg hører om de synes det ville være en god ide, eller der er nogen problemer, samt om vi kan have vores spil stående til brug derhenne.
Hvis der er input så ring til mig gerne inden i aften ved 9 tiden.
Knuzzer,
Lord ManHammer
Propagandaminister og Lord of the Sandals
"Frankie, make him gone..."
Offline
Er ask mere end en kort klub?
Should I even bother to remind you of the odds?
- Drizzt Do'Urden
Offline
Jeps - kom selv og se på tirsdag hvor vi tager derned dem der kommer.
Jeg kommer til at være der lidt senere.
"Frankie, make him gone..."
Offline
Nu har jeg prøvet det og tænkt over det. Jeg synes det er en dårlig ide at flytte til ASK om tirsdagen. Der er ganske enkelt ikke plads nok. I tirsdags kunne vi lige være der - men hvis planen er, også at trække de spillere de i forvejen har i spil vi spiller over, er der jo på ingen måde plads. Heller ikke plads til at udvide, som vel er grunden til at vi søger et andet sted?
Jeg synes vi skal overveje ideen om at rykke til torsdag, hvis vi skal rykke til ASK - med mindre der også er fyldt...
Sidst men ikke mindst, er jeg dog ikke overbevist om at vi 'skal' rykke - men det er jo en helt anden ting.
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline
Har selv tænkt en del over hvorfor jeg gerne vil flytte - eller hvad jeg gerne vil have ud af vores klub. Jeg er kommet frem til nogenlunde følgende:
1. Spille med jer.
2. Have flere at spille med - fordi vi er ikke altid.
3. Have hyggelige og brugbare lokaler at spille i (plads, opbevaing og tilgængelighed af spil, mulighed for at bruge dem udenfor vores spilletid til turneringer m.v.).
4. Have servering i de lokaler.
Jeg synes ASK opfylder de ovenstående ting rigtig godt - eller giver mulighed for det, og ift. servering og at få flere at spille med synes jeg ASK gør det bedre end støberiet. Jeg er enig med Casper i at der er mange om tirsdagen og vil gerne prøve det torsdag hvis der er stemning for det - det skal ikke afgøre det for mig. Jeg synes at det ser ud til at der er flere der gerne ville spille noget brætspil med os ud over det kortspil de selv spiller (Henrik var en gammel bekendt af Casper, George som er ny og primært vil spille L5R er også frisk på andet) men efter at have set Destiny folket tror jeg ikke de kommer til at spille så meget andet end Destiny (med mindre de sidder over eller lignende).
Den sidste ting som vi jo egentligt gerne ville med BBK var at give lokalområdet noget brætspils liv og støtte Støberiet - og jeg har snakket med Michael (som er sådan en fyr der er ansat for at få tingene til at ske agtigt) om det. Han vil gerne beholde os og hjælpe os med promovering event osv. men mener at vi selv bliver nødt til at bære flere folk ind i BBK - hvilket har været vores store udfordring, da der ikke er nogen af os der i øjeblikket kan løfte den slags mobilisering (ud over at holde turneringer og invitere folk til disse og så invitere dem ned i klubben).
Jeg tænker at være i ASK igen tirsdag med mindre vi bliver enige om noget andet?
Cheerio,
Lord ManHammer
Propagandaminister
"Frankie, make him gone..."
Offline
Synes det var en god beslutning at besætte ASK indtil at Blågården får en ny café, også tage en beslutning.
Torsdag virker som en bedre dag, hvis tirsdage er fulde. Bræt fylder mere end kort.
Måske koordinerer noget bræt hos ASK nogle fredags, for at møde folket - det virker til at være brætspilsaften.
Should I even bother to remind you of the odds?
- Drizzt Do'Urden
Offline
Som vi snakkede om da vi sluttede sidste tirsdag, synes jeg fortsat at vi skal give det lidt tid, inden vi tager en egentlig beslutning.
Som udgangspunkt er jeg positiv overfor ASK som sted. Synes det har værdierne mv., men når det er sagt, så mener jeg også der er lidt trængt.. Destiny gutterne fylder meget om tirsdagen og det hele er generelt lidt småt eller snævert. Lidt pres at det er svært at følge med i andres spil pgr pladsen, men det er hyggeligt at der er liv og ligesindede.
Ps. Lad os få inviteret Thomas til noget Doomtown en torsdag i nærmeste fremtid 😁
Offline
Ok - for at opsummere og tage lidt handling på det her:
Forslag lyder således at vi fortsætter denne tirsdag (31/10) i ASK, men at vi fra næste uge prøver torsdage istedet.
Så første torsdag er den 9/11.
Vi evaluerer løbende - med særligt hensyn til hvordan situationen ser ud i Støberiet.
Hvis det ikke er sket før (se ovenstående løbende evaluering) tager vi en endelig beslutning når Støberiets nye lokaler står klar.
Knuzzer,
Lord ManHammer
"Frankie, make him gone..."
Offline
Ok - nu med nye indtryk.
Det var ret stille og roligt denne tirsdag - og de siger det er normen. Derudover siger Mads han ikke kan flytte til torsdag. Så! Lad os foreløbig holde det til tirsdag med løbende evaluering...
Knuzzer,
Lord ManHammer
Forvirret Propagandaminister
"Frankie, make him gone..."
Offline
Jeg tænker at det er på tide at tage dette op igen. Som den sure gamle mand, må jeg sige, at der er sket præcis det jeg frygtede. Siden vi rykkede til ASK har vi lige præcis spillet: ANR, Doomtown, L5R og IA Skirmish. Det er dejligt hvis man er en del af dem der spiller disse spil, men spiller man f.eks. kun et eller ingen af dem - så er der altså ikke meget at komme efter. Det store problem som jeg ser det, i denne sammenhæng, er at man ikke bare dukker op om tirsdagen. Hvis man ikke har en plan, så kommer man ikke til at spille noget og derfor ender det med at man ikke dukker op. Jeg kan bl.a. ikke se mig selv dukke op, hvis jeg ikke har en aftale med nogen på forhånd, på trods af at jeg er i stand til at spille alle 4 spil.
Der er massivt pladsmangel, hvilket gør det svært at hive brætspil frem og der er rigtig meget støj - ja jeg ved godt jeg lyder som en sur gammel mand. Jeg forudser at dette betyder at folk bare flytter til at spille privat istedet, hvis de har behov for at spille brætspil. Så for istedet at samle flere mennesker op, er vi i grunden blot blevet færre. Det eneste sted hvor man kan sige at "vi" er blevet flere er L5R. Da det nu er Anders der organiserer OP for L5R - så tænker jeg, at spillerne er der hvor Anders siger de skal være. Så hvis L5R-OP forgår i Blågården, så er det vel der de er? Det samme kunne man sige, hvis jeg f.eks. tog initiativ til at lave noget Netrunner-OP.
Her tager jeg gerne en fejl på min kappe. Vi har altid i mødet med de andre Runners promoveret BBK med vores 1. tirsdag til Netrunner dag. Det har ikke givet det store afkast. Igår gik det op for mig, at det var helt forkert gjort. For min skyld må L5R og Netrunnerspillere (og andet) der gerne vil spille det hver uge gerne gøre det hos os (i Blågården), jeg kan bare ikke sige at jeg selv deltager hver uge. Så istedet for at promoverer vores spildag, skulle vi have inviteret dem til at spille hver tirsdag, hvor vi så bare selv kun deltager nogen tirsdage - eller tager et early bird run og så derefter går over til et brætspil. Dette kan der forhåbentlig stadig rettes op på.
En anden "lille" detajle er, at det har længe været et modargument for Bastard Cafe, at det var meget dyrt at være der - men priserne i ASK er jo de samme. Så hvis det har været andet end et desperat forsøg på at finde argumenter MOD Bastard Cafe, så må argumentet vel også gælde for ASK - og det synes jeg sådan set det gør.
Kort og godt synes jeg faktisk ikke vi har fået noget positivt ud af at rykke ned i ASK. Beklager.
*NB: For god ordens skyld vil jeg lige pointerer at det ikke er sådan at jeg synes at ASK er forfærdeligt og nogle svin. Jeg synes bare på ingen måde at det har opfyldt det som var formålet - tværtimod er jeg bange for at vi har mistet nogle folk der gerne vil spille alm. brætspil om tirsdagen - for specifikke eksempler (uden at vide hvad de selv tænker om det!) tænker jeg her på f.eks. Andreas, Siri og Troels P der kun lidt eller slet ingen Life-style games spiller.
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline
Hvis I ikke er tilfredse med jeres nuværende situation, kan I overveje Københavns Brætspilsklub (KBK).
Nogen af jer besøgte os i KBK på et tidspunkt. Mit indtryk dengang var at I primært ikke var interesserede pga. pladsmangel om tirsdagen.
Jeg har ikke styr på hvor mange I er (eller hvor pladskrævende spil I har), men kan sige at vi også har oplevet en tilbagegang i aktive medlemmer så der i dag kommer 10-15 personer på en almindelig tirsdag hvor niveauet tidligere var 15-20. Jeg tror derfor det er mere realistisk at der ville være plads til jer i dag.
Jeg læser ikke dette forum regelmæssigt, så hvis I vil snakke om det, er det nok bedre at sende mig en email (formand@strategispil.dk).
I er selvfølgelig også velkomne til at besøge KBK en tirsdag fra kl. 18.
Offline
Hvad er tilstanden på klubben nu?
Jeg kan ikke rigtigt se her på forummet hvad og hvor der foregår noget. Det er meget sporadisk hvad der bliver givet af information
Bliver der spillet begge steder eller kun ASK?
Er der stadig basis for brætspil nogen af stederne eller fortsætter det kun med kortspillene?
Offline
Pt. bliver der kun spillet i ASK. Anders og Andreas er ved at tage kontakt til Støberiet/Blågården for at høre hvor langt de er med ombygning/åbning af den nye cafe. Der er blevet spillet et brætspil eller to i ASK, men som jeg også skriver ovenover, er det primært blevet life-style spil (kort og figur). Jeg ved ikke hvad den generelle stemning er, hvis man dukker op med et spil man gerne vil spille - men ASK har ikke selv en særlig stor mængde af spil stående, og heller ikke meget plads at spille dem på.
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline
OK.
Jeg kunne godt finde på at dukke op på Blågården igen, hvis der ellers er grundlag for at få spillet brætspil.
Så opdater gerne på forummet hvis lokalerne åbner i Blågården.
Offline
Hvis der på et tidspunkt bliver spillet på Blågården tager jeg gerne mit nye Rising Sun med, til en multiplayer session.
Noget nyt?
Offline
Så laver jeg lige 3 i træk...
Nå, men var i Fantask i dag og kørte forbi ASK lokalet.
Så jeg rigtigt at det er sat til salg?
Offline
Ja og nej. Det til slag, men bliver nok ikke lige solgt.
Should I even bother to remind you of the odds?
- Drizzt Do'Urden
Offline
Ohøj!
Vi er lige nu i Blågårdens Bibliotek om tirsdagen og prøver at forhandle os rem til nogle mere favorable muligheder på Blågårdsplads.
Med udsigt til sejr!
Lord ManHammer
Propagandaminister
"Frankie, make him gone..."
Offline
Pages: 1