Blågårdens Brætspilsklubs Forum

Where everybody knows your game

You are not logged in.

#1 03-08-2014 19:09

Lord Manhammer
Propagandaminister
From: The Bermuda Triangle
Registered: 16-08-2011
Posts: 757
Website

BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

*DUNK DUNK DUNK*

Psst… Psst… Alfred, jeg tror der er nogen der banker på…

Helan går og Young Guns beståååååår!!! Når det er vår tager vi en tååååååår!

*DUNK DUNK DUNK*

Alfred, jeg tror ikke de går væk.

Pah, vi er sjo lige i gang med at fejre Young Guns fantasjtisjke sejr!

*DUNK DUNK DUNK… CRASH! Pah-GOING! Bah-GOK!*

Alfred O. Verspiser? Hark Spinesnapper? Det har taget os månedsvis at finde jer! Hvor har I været? Turneringen er jo nærmest slut!

Haha! Den er da ovre! Young Guns vandt.

Nej ikke sæson 1. Sæson 2 er næsten slut!

AOV og HS: ER SÆSON 2 STARTET???

http://www.youtube.com/watch?v=MK6TXMsvgQg

Hrømm… Hrømm… Velkommen tilbage til den mest virtuose vanskelige vamle vrangforestilling med vanvittige vandaløse virkemidler! Velkommen tilbage til hvad anmelderne har kaldt ’den mest plagierende sportskanal i dette århundrede’, ’ et kærreuheld man bare ikke kan lade være at følge med i’ og ’temmelig plat’. Velkommen til dækningen af Blågårdens Star Leagues ANDEN sæson, dækket af ingen ringere end kommende stjerne sort-ork Hark Spinesnapper (HS) og undertegnede, stolt halvingeoverlever Alfred O. Verspiser (AOV)! Fra Wonga Donga Studios, finansieret af Games Wizards© og Wolf Sports®, vil vi igen følge denne fantastiske sportsgren til dens endeligt nemlig alle de resterende 3 runder! Intet rygte eller nyhed er for småt til at dækkes og ingen intrige for stor til at få taletid på hvad vi ynder at kalde trænernes yndlingskanal. Velkommen tilbage til BSL2 – There Will Be Blood! Den eneste turnering hvor intet mindre end 3 hold ikke har et navn efter 8 kampe!

HS: Nemlig!

AOV: Og Hark, denne sæson byder på nye og gamle hold samt overraskelser og rekorder, hvilket hold er du mest overrasket over er forsvundet af de gamle fra sæson 1?

HS: 49ers. Ingen overraskelse at træner Mort måtte forlade landet eftersom han ikke vandt turneringen, men at der INTET orkhold er tilbage er skammeligt! Hark er ikke vred. Hark er skuffet.

AOV: Jeg må sige at jeg er overrasket over at Les Chiens Andalous er taget afsted. Rygtet forlyder at træner Simombo kom på kant med kronprins Bih-Liahm, efter han fik hevet kronprinsens 8 elskere ind på banen og slagtet under en mellem-sæson opvisningskamp.

HS: Høhøhø! Ja, så måtte sønnike overtage forretningen – så træner Harris Hårtand er nu den heldige ejer af Norse holdet der har skiftet navn til… Øh…

AOV: Ja, den tager vi lidt senere Hark! Allerførst kan det være vi skal præsentere vores nye format. I denne omgang af dækningen af BSL sigter vi efter kvalitet i stedet for kvantitet.

HS: Det betyder at gå efter elver griberen med takling først i stedet for at slå på alle linjemændene.

AOV: I denne omgang af vores show vil vi præsentere de forskellige hold, fortælle lidt om deres færden indtil videre i denne sæson og spå hvordan de klarer sig resten af tiden.

HS: Vi vil også snakke om hvem der er den mest kampduelige i denne omgang, nemlig rundens Voldspsykopat - og hvem der har de mest smadrende hold, Ligaens Hårde Drenge! Og for min underholdnings skyld vil vi også tale om hvem der har fået flest tæsk: Ligaens Boksebold!

AOV: Og for os der er interesserede i hvem der kan vinde denne turnering vil vi igen i denne sæson hver runde se hvem der er rundens Scoretrold, hvilket hold der laver flest TD med rundens Tophold og udnævne det hold der har ladet færrest scoringer komme ind som Muren.

HS: Og for at vise alt det vil vi selvfølgelig se på Statistikken!

AOV: Nemlig Hark. Jamen vi må jo hellere komme i gang! Skal vi ikke starte med at se hvordan det hele står til:

Runde8_zpsf709b89e.jpg

HS: Ha! Endeligt et hold der forstår at tæske sig til tops! Raider Nation har ikke bare flest point, de har også 37 skader på 8 kampe!

AOV: Det må man sige! Tæt fulgt af sidste års yndlingselvere, Elfsgemeente Academici! Spændende! Overraskende er det også at sidste års menneskehold der klart viste genialt spil ikke ser ud til at kunne følge med i denne sæson!

HS: Bah! Mennesker holder ikke til så meget og jeg tror personligt at de er slidt op nu. Lidt ligesom Janos ’Softgloves’ skridtbind.

AOV: Brrrrrrr! Ja jeg hører også at træner Mons godt kunne bruge nye dragter! Nå men, denne sæsons tophold ser ud til at være Raider Nation, EA, Il Tempo Gigante og på ydersiden Loriens Muser og Sortek’s Brødre. Jeg tror desværre ikke der er andre hold der kan nå vinderskamlen denne sæson.

HS: Bah! Snydeelvere og løbeelvere! Heldigvis vinder Raider Nation det hele eller også gør rotterne. Begge hold der har fået slået på tæven denne sæson!

AOV: Og nu vi snakker om at slå på tæven Hark, vil du så ikke snakke lidt om Ligaens Hårde Drenge?

TDogSkader8_zpsfb29451d.jpg

HS: Huhark, det vil jeg. Allerførst, godt gået! Denne sæson har virkeligt vist hvorfor man kalder det Blood Bowl! På 8 runder er det lykkedes 197(!) skader! 24 dødsfald og 60 seriøse skader! Langt over hvad sidste sæson kunne præstere! Jeg har set korstog med færre døde end denne sæson har præsteret!

AOV: Selv på TD siden er det gået hurtigt. På 48 kampe er der lavet 169 TD!

HS: Men Alfred, det vigtigste først. Ligaens Hårde Drenge, altså det hold der har givet flest tæsk, føres stærkt af Raider Nation der har intet mindre end 37 skader! Derefter ligger Young Guns og Ogre holdet med henholdsvis 22 og 20 skader! Flot gjort alle 3!

AOV: Men det ser ikke ud til at nogen kan nå Raider Nation nu? Så skal de ialfald have handskerne af!

HS: Nej, men interessant er det at selv hold som MAD, Il Tempo og Sorteks Brødre har givet prygl til deres modstandere denne runde – hvilket leder os videre til rundens Boksebold! Der kan kun være en – og selv om vi lige bør nævne Caldors Kæmper med 22 modtagne skader (tillykke med dine rustningsklasse 8 elvere) så er ligaens Boksebold altså Ogre holdet med intet mindre end 34 modtagne skader!

AOV: Ha! Ja det er godt at snotlinger går til halv pris i øjeblikket ellers ville Ogre holdet aldrig være fuldtalligt! På den anden side så går Snotlinger altid til halv pris! Nå men, apropos at kaste med ting, så skal vi lige have et kig på rundens Mur og Topholdet! Med 6 TD imod sig er Raider Nation det hold der har ladet klart færrest TD gå ind – tæt fulgt af Il Tempo, der kun har ladet 9 TD gå ind! Hvis rotterne tager sig lidt sammen kan de godt gå hen og tage den pris!

HS: Spændende!

AOV: Men endnu mere spændende er det at se hvilket hold der ligger forrest som ligaens Tophold. På en delt anden plads med 22 TD denne sæson ligger ligaens to elverhold EA og Loriens Muser! Men, begge hold overgåes af den fantastisk hurtigt scorende high risk high reward træner Benni, der klart fører og dermed holder titlen temporært som ligaens Tophold med 26(!) TD! Det er 3,25 TD per kamp!

HS: Ha! Det er mere end hvad Ogresne har lavet af TD i alt! Godt gået Ogres! Never sell out!

AOV: Og dermed har vi også fået nævnt ligaens mindst scorende hold med 2 TD – vores alle sammens Ogres! Men Hark, det dækker jo ikke alle de dejlige hold i vores liga, gør det?

HS: Nej, og for at ingen skal føle sig snydt, ud over alle dem der tog Lord ManHammers råd og tippede på MAD sidste sæson, har vi lavet en gennemgang af holdene i BSL 2:

The Proud, The Few, The Free:

BSL Ogre Team:

BSL Ogre holdet har haft en hård sæson – hvilket skyldes deres mangel på holdnavn og engagement fra deres træner Coach ´Knadlperle´Knielsen. Med 7 tabte kampe og 1 uafgjort må man dog give Knaldperlen kredit for vedholdenhed og håbe han har en langsigtet strategi med sit hold – det eller han er gået bonehead og derfor ikke rigtig kan huske hvad det er der sker og er sket med holdet.

Med 2 TD på 8 kampe, 20 skader for, men 34 skader imod holdet er der lagt op til at gå hårdt efter bunden af ligaen – og måske endda at gå efter top 3 værste hold i dette årti.

Det sagt er holdet Harks favorit! For os hvor Blood Bowl ikke handler om TD, men hvor mange der bliver båret af banen, er hver kamp med vores allesammens Ogres ren underholdning!

Best moment:

Da Ogrerne dræbte en af kaos krigerne mod Raider Nation! Det var Raider Nations Svanesang!

Worst moment:

0 – 6 mod Undergrundens Il Tempo Gigante…

MVP:

Med 5 skader og piling on er Rød Gummiogre (suk) klart på vej frem i verden! Fansne af Ogre holdet har dog svært ved at give ham et ordentligt tilnavn, grundet hans meget specielle rigtige navn, på den anden side er der kun 2 fans (Hark inkluderet).

Vigtigste kamp:

Ogres mod Nurgle kommer til at afgøre hvem der sidder øverst i den nederste bunke!

Vi forudser:

Hvis Ogresne kan tage den hjem mod de fælt lugtende Nulle tilbedere vil de ende på en 11 plads lige over vikingerne – hvis ikke ender de med at tage bundplaceringen.

BSL Norse Team

Norse holdet har valgt ikke at oplyse noget navn endnu da de stadig er bange for Prins Bih-Liahms hævn hvis nogen skulle finde på at afsløre at det er Træner Simombos hold der blot er gået i arv til træner Harris Hårtand. Det har dog gået klart ud over holdets selvværd og er direkte skyld i at de stadig ligger så dårligt i turneringen som de gør. Det sagt er det stadig en lukrativ forretning som Andalusiens Hunde… øh… Norse holdet har gang i, der forsvinder stadig adelsmænd og andre ind til Norseholdet der gladelig fodrer dem til deres modstandere. Samtidig kan træner Hårtand gladelig brokke sig over sit uheld, mens han forer sin lomme med guld.

Alt i alt er 7 tabte og 1 uafgjort ikke det stof som vindere er gjort af. Med rustning 7 skal man vælge hvem man stiller sig opad med omhu og med frenzy skal man lige tænke på hvem man slår også. Dog er både skader og TD scoret meget gennemsnitsligt, men til gengæld ser det ud til at træner Hårtand skal træne sit forsvar lidt mere – og tage at give sit hold et navn.

Best moment:

Drabet af en elver i kampen mod Loriens Muser. Det kan godt være elverne får sejren, men det skal ikke være gratis!

Worst moment:

Der er mange at vælge imellem men vi går efter 0-3 til Nulle holdet – det andet nystartede hold!

MVP:

Bjørn er pulven der får andre til at ryste med sit mægtige slag, men han kommer vældigt tit i vanskeligeheder grundet sin manglende blokering! En publikums favorit hos både holdets egne fans og modstanderens fans.

Vigtigste kamp:

Mod Les Ramoneurs. Skorstensfejerne har tidligere vist deres svaghed mod vikinger og denne kamp vil de ikke kunne hive nogle lånte feje tricks på banen. Det burde være nemt at få tæsket de gobliner…

Vi forudser:

Harris Hårtand har nogle svære kampe foran sig. Vi tror han koncentrerer sig mere om at få myrdet sine egne spillere end at vinde – så en bundplacering for vikingerne synes uundgåelig.

BSl Nurgle Team

Endnu et hold uden navn og sjovt at det også er endt her i bunden af ligaen. Dog har Nurgle holdet klaret sig en del bedre end både Ogrene og Vikingerne, men mangler stadig en del træning for at kunne konkurrere med sidste sæsons store drenge.

Med 1 vunden, 2 uafgjorte og 5 tabte er det flot spillet af træner Kristoffer der har vist at man ikke behøver tabe kampe bare fordi man er ny i ligaen. Ligeledes ser det ud til at der er styr på både forsvar og angreb og en god gennemsnitslig skades fordeling. Næste sæson kommer Nurgle til at være en svær modstander, hvis deres træner formår at give dem et navn først!

Best moment:

2 – 2 mod Loriens Muser! Eminent spillet af et nystartet hold at de kan spille op mod elvernes hurtige scorespil.

Worst moment:

3 seriøse skader og 1 drab modtog Nulles fanklub i kampen mod Raider Nation. Vi tror Khorne havde en finger med i spillet der…

MVP:

Tony Brian ser udtil at blive en nøglespiller for holdet i denne og næste sæson. Med blokering og 15 SPP bliver det spændende at se hvordan han udvikler sig. Vi foreslår Stå Fast! Husk, med hold som Nulles Fanklub er udviklingen af Nulle krigerne det der skaber rygraden i holdet. Den slibrige porøse rygrad…

Vigtigste kamp:

Hvis Nulles fanklub kan få skovlen under Young Guns vinder de ikke bare turneringens respekt men også en god placering til næste sæson!

Vi forudser:

Flot spillet af træner Kristoffer i denne sæson. Vi regner med at holdet ender på en 8 plads og at de kommer i top 3 næste sæson hvis holdet fortsætter!

Young Guns

Vinderne af BSL Sæson 1 befinder sig I øjeblikket på en skammelig 9. plads. Efter træner Cappendish skrev under på en kontrakt med McMurtys og spillerne siden kun har spist derfra er deres atletiske evner tydeligt blevet værre. Det eneste der holder holdet oppe er deres enorme mængde skader på andre hold, og guard på intet mindre end 3 linjemænd. Desværre ser det ikke ud til at have vundet holdet kampe.

Med 2 vundne, 2 uafgjorte og 4 tabte er der langt op til vinderskamlen, men med den form holdet er i er det nok bedst de ikke skal op ad nogen trapper foreløbigt. 22 skader viser til gengæld at holdet forstår at bruge deres vægt til noget!

Best moment:

At spille lige op med ligaens andre tunge drenge som Il Tempo og EA…

Worst moment:

At tabe til alle de andre…

MVP:

Hvem kan ellers gøre det andre end Bronko ’Big Bird’ Nagurski. Med sine 155+ kilo og 18 skader tør vi simpelthen ikke pege på andre! Big Fat Marty har for øvrigt skuffet fælt denne sæson – men træner Cappendish valgte jo også at give ham pro…

Vigtigste kamp:

Mod MAD. Arveopgøret skal tages – og vindes! Faktisk skal de 3 resterende kampe vindes, ellers trækker selv McMurtys sig som sponsor!

Vi forudser:

Hvis Young Guns kan tage sig af MAD ender de på en 7. plads, hvis ikke snakker vi 8. Under alle omstændigheder skal coach Cappendish virkeligt overveje om han skal fortsætte med holdet til næste sæson eller om de skal sendes imperiet rundt til en omgang McMurtys opvisningskampe mod halvingehold… Det er det eneste hold de er sikre på at vinde imod… Næsten.

Caldors Kæmper

Efter BSL begyndte at få opmærksomhed i udenlandske medier efter sidste sæsons forrygende underholdende, men dog fixede, kampe har de forfinede højelvere besluttet sig at slutte sig til ligaen! Med arrogance og armor 8 har de lagt sig på en flot 8. plads, men de har også nogle svære kampe foran sig!

4 tabte, 1 uafgjort og 3 vundne er meget standard, til gengæld er holdet det hold der har taget næstflest tæsk med intet mindre end 22(!) skader indtil videre. Er der nogen der savner dodge på holdet?

Best moment:

To kampe springer i øjnene, 2 – 2 mod Raider Nation og 4 – 2 mod Les Ramoneurs!

Worst moment:

Bag den selvsikre facade må selv den mest selvfede elverkaster grimmes ved mindet om 0 – 5 nederlaget… Mod rotterne!

MVP:

Prins Aegnor af Caldor med undvige og ekstra behændighed er indbegrebet af ynde og elver adfærd! Hvis kan ikke havde doneret 1 mill Karls til studiet ville vi dog nok have peget på Prins Belek den Skarpsynede men Nærige, der har fået præcision og stærk arm og for øvrigt kun ligger 4 kast under EAs kaster for at blive sæsonens Stjernekaster! Føj, han bliver giftig næste sæson.

Vi forudser:

Caldors Kæmper har nogle svære kampe forude. Vi tror de holder deres 8. plads, men der skal kæmpes for det og mindst vindes 1 kamp mere!

MAD

Sidste års rookie overraskelse overrasker ikke så meget denne sæson. Om det er luften der er gået af ballonen eller at træner Mons har fået en række tilbud fra tredjepart hold såsom mørkelvere, dværge og andre misdannelser vides ikke, men det ser ud til træneren har haft en serie af dårlige kampe – ingen grund til ikke at tro at de er fiksede. Det sagt så har menneskenes kastespil og gribere udviklet sig eminent, men vi tror hans blitzere har fået lidt for lidt kærlighed og måske har valgt nogle evner der gør dem svære at vinde med…

4 tabte og 4 vundne giver 8 kampe og ligesom det er lige, ligger holdet dermed også i midten af turneringen med deres 7. plads. Skadesmæssigt og TD mæssigt er de også meget godt med, men træner Mons har til gengæld givet lidt for mange TD ud til andre hold. Det kan være der skal øves forsvar frem for hurtige scoringer?

Best moment:

3 – 2 over Loriens Muser. Flot spillet mod et skovelverhold der ellers har været giftige denne sæson.

Worst moment:

At tabe åbningskampen 2 – 3 er aldrig sjovt, heller ikke selvom man får et glas Mood Juice i hånden bagefter fra EA Games.

MVP:

David ’The Kid’ Lightman der nu har fået brydning, fend, dykkende grib og behændighed! Med 15 TD i alt viser han sandt talent – desværre virker det ikke helt til at resten af holdet kan følge med.

Vi forudser:

MAD skal vinde kampen mod Young Guns i næste runde ellers ryger moralen helt og holdet vil tabe de to sidste kampe også. Vi holder dog stadig med rookie træner Mons og tror han får hevet sejren hjem og ender på en 6. plads. Ganske spændende om Mons så vil tage en sidste sæson med holdet før han tager et andet holds tilbud.

Sotek’s Brødre

Efter en første sæson med flere priser såsom Sæsonens Fladeste Frø, Årets Mest Værdiløse Big Guy og i sidste sæsons sidste nummer af Frøsnapperen blev holdet også kåret til Dammens Bundskraber har Sotek’s Brødre og træner Aermet haft et overraskende come-back! Efter 4 nederlag først i sæsonen har frøerne siden været ubesejrede og dermed trukket 4 sejre hjem!

Med 18 skader ser det ud til at frøerne har lært folket man skal lade være med at stå op af dem, men med diving tackle er det bare så svært at komme væk!

Best moment:

At vinde deres første kamp nogensinde mod Les Ramoneurs de la Mort! The Curse is Broken!

Worst moment:

Sæson 1… Men hvis det ikke gælder så at tabe 1 – 2 til EA Games. En ting er ikke at vinde men at to af de mest scorende hold i ligaen ikke kan score mere end 3 TD til sammen gør os kede af det. Og Hark sur.

MVP:

Af et hold der ikke kan slå dobbelt eller statboosts bliver man jo nødt til at se hvilken spiller der rent faktisk gør det bedst på banen og der må vi på pege holdets første blitzer Michelangelo! Med blokering, undvige og dykkende takling gør det ham præcist 1 mål fra at vælge stå fast og så græder resten af ligaen! Godt gedigent spil af træner Aermet og Michelangelo.

Vi forudser:

Træner Aermet har nogle nemme kampe tilbage og han kommer til at vinde alle 3 – hvilket gør han ender på en 5. plads.

Les Ramoneurs de la Mort

For anden sæson i træk har skorstensfejerne trukket død, ødelæggelse og overraskende trickspil op ad hatten. Med flot gedigent spil har træner Bugge trukket gobliner, trolde og rotter modstræbende fra sejr til sejr men med 4 vundne, 1 uafgjort og 3 tabte ser det ikke ud til undergrunden kommer til at lege med pokalen denne sæson.

Best moment:

2 – 1 over Il Tempo Gigante må siges at være en yderst tilfredsstillende præstation!

Worst moment:

Da de fandt ud af at de ikke kunne bestikke dommer E. R. Lig Hedvar Lingst mod CaldorsKæmper og dermed tabte 4 – 2.

MVP:

Uden tvivl Alain et Noël der med 34 SPP to hoveder, stor hån OG blokering er noget af det mest irriterende der kan tænkes indenfor et undergrundshold! Som en sidebemærkning skal holdets kastemaskine Gaston med ekstra arme, styrke og behændigheds opgradering også lige nævnes!

Vi forudser:

Det bliver tæt, men vi tror Les Ramoneurs kommer til at tabe deres kamp mod Loriens Muser og dermed ender på en 6. plads!

TOP 4!

Disse 4 er de hold der stadig kan nå at vinde det hele og vi må lige se lidt på nogle trends der går igennem vinderrækken:

1.    De er alle fire startet sidste sæson! Ingen overraskelser der og ingen rookie coach stjerne overspringshandlinger. Det er et hårdt og sejt træk at vinde BSL det ved alle!

2.    På nær 1 hold har de alle scoret over 20 TD på 8 kampe! Det hold der ikke har scoret 20+ har til gengæld ligaens bedste forsvar! Det viser at hvad du ikke har i forsvaret skal du have i benene!

3.    De mangler alle at spille mod hinanden! Hvilket gør dette til en überspændende finale!

Loriens Fuser… undskyld… Muser selvfølgelig…

Efter en første sæson hvor holdet blev ejet af magasinet Skovens Ånd og kun vandt 2 priser, sponsor prisen for flest gysser givet til turneringens hovedsponsor Journeyman Foreningen Lej-Et-Lig og Wonga Donga Studios Pris for Holdnavn-Vi-Kan-Gøre-Mest-Grin-Med! Ser det ud til endeligt at have vendt for træner Jakel, hvilket muligvis er grundet at han selv har købt holdet, efter Skovens Ånd blev sagsøgt for at blive offentliggjorte som en del af sidste sæsons forfærdelige konspiration De Grå Eminencer.

Best moment:

Da Loriens Muser spillede 3 – 3 mod EA viste de at deres spil havde ændret sig radikalt! Flot gået af et hold vi havde dømt ude!

Worst Moment:

2 – 2 mod Nulles Fanklub. Et stk. nystartet nurgle hold mod et sæson 2 skovelver hold kan ikke vinde. Ikke en gang på papiret. Jamen de har jo forstyrrende tilstedeværelse! Nej, det er ikke en undskyldning. Flæbeprins.

MVP:

Det gode ved at vælge en MVP for holdet er at der er så få spillere at vælge imellem! Den må dog gå til Nessa af House Valleron der med sin behændighedsopgradering, sidetrædning og pro nok er den mest frygtindgydende krigsdanser i sæsonen… På den anden side er der også kun to at vælge imellem.

Chancer for at vinde:

Loriens Muser skal vinde resten af deres kampe over Raider Nation, Les Ramoneurs de la Mort og Caldors Kæmper for at tage den hjem. Derudover må ingen af de andre hold få mere end 5 point på deres 3 sidste kampe! Her taler vi om hold der gennemsnitsligt har taget 2,75 point hjem per kamp! Der skal Nuffle til og så et ordentlig spark i skridtet på Reindeer Nation!

Il Tempo Gigante

Efter en omgang sidste sæson der svedte knurhårene af rotten som man siger, har træner Benni endnu en sæson spillet et pragtfuld spil og med intet mindre end 26 TD! Ligger han sig i spidsen som den mest scorende træner i sæsonen. Han har med 6 vundne, 1 uafgjort og 1 tabt flot svunget sig op på 21 point,kun 1 point fra top 2! Derudover har han også ligaens største hus som vi glæder os til skal bruges til turnerings afslutning og indflytter fest.

Best Moment:

Nej ikke 6 – 0 over Ogres, det er ikke fair. 3 – 2 over Loriens Muser gør at Il Tempo bare skal have 5 point for at slå de spidsørede. Altså, de andre spidsørede.

Worst Moment:

1 – 2 til Les Ramoneurs. Sidste års synder gentages åbenbart gerne!

MVP:

Theodor ’Terminator’ de Toros Fælgen er denne sæsons stjernerotte! Med 10 i bevægelse og 2 hoveder kan han komme ud af alt og selv gennem de mindste sprækker i forsvaret – noget hans 15 TD(!) bevidner om. Il Tempos fans har for længst glemt Dr. TDs sølle 7 TD i første sæson, men ’Turbo-Rudolf’ ser ud til at være knap så glad for nu at spille 2. violin på holdet…

Chancer for at vinde:

Il Tempos kampprogram spidser til her mod enden, men det er efter vores beregninger egentligt meget nemt. Il Tempo skal vinde over EA. Hvis de gør det skal de bare spille uafgjort mod Raiders og vinde over MAD så er sejren i hus. Hvis de skulle finde på at tabe eller fy-for-Nuffle spille uafgjort mod EA så skal de til gengæld vinde alle deres kampe og bede til at EA ikke gør det samme.

Elfsgemeente Academici

De letfodede elvere har danset sig igennem prygl og pragt og har endelig endt på intet mindre end en andenplads i sæson 2!  Deres hurtige kastespil og veludviklede gribere har gjort at elverne er svære at fange og endnu sværere at stoppe fra at score! Fra en næstsidste pladsen sidste sæson viser at både holdet og træner Siris evner er vokset med opgaven! Spørgsmålet er hvem der er hurtigere end en elvergriber?

6 vundne og 2 uafgjorte har lagt elverne på andenpladsen, kun overgået af Raider Nations tiebreaker. Kun ved at lukke elvernes kastespil ned ser det ud til man kan stoppe det uundgåelige, men med rutine og behændighed, trænede gribere og en fantastisk kaster bliver dette sværere og sværere!

Best Moment:

Da de vandt 3 – 1 over Caldors kæmper gav de 2 lektioner. Den første fortalte højelverne hvem der var det elverske elverhold på elverbanen, den anden var at vise kasteholdet hvordan et kastespil skal spilles…

Worst Moment:

Ikke rigtig noget! Det kan være det kommer i runde 9… Hint, hint!

MVP:

Selv om griberne Chên Vilvarin og Tallana absolut er imponerende så er holdets playmaker det endnu mere! Med 32 lykkedes kast, 17 i denne sæson, præcision, blokering og stærkarm er Ichaër afgørende for EAs spil! Noget siger os dog at hans placering som første kaster snart bliver udfordret af andre hold…

Chancer for at vinde:

EA skal holde tungen lige i munden for deres sværeste kampe ligger foran dem. Runde 9 mod Il Tempo Gigante kan være afgørende men de har også en kamp mod Raider Nation tilbage! 1 af disse skal vindes og så skal der bedes til Nuffle om at han vil lade de to andre hold blive ramt af pest… Selv om det nok ikke hjælper i rotternes tilfælde.

Raider Nation

Raider Nation er holdet der holder fanen højt for tæsk og tramp… Eller deres bæstmænd og minotaur gør. Deres kaoskrigere ser ud til at have glemt hvad spillet handler om og er mere balletstjerner end reelle krigere. Det har dog overrasket en træner eller to når Hannibal laver longbombs for at vinde spillet i tur 16…

Med 6 vundne og 2 uafgjorte samt en imponerende perlerække af skader på andre hold ligger Raider Nation godt til de sidste runder. Hvis de holder deres tiebreaker oppe og sørger for ikke at tabe – så skal det hele nok gå…

Best Moment:

1 – 0 over Young Guns. Sidste års sæson vindere fik en ordentlig omgang prygl!

Worst Moment:

2 – 2 mod Caldors kæmper… Hvad skete der lige der?

MVP:

Selvom både svanekvartetten (og hvis du ikke ved hvad det er skal du nok lige læse sidste års kommenteringer) og Krawan ’6’ er værd at nævne går MVPen dog til Dominus, holdets minotaur. Med blokering, tentakler, vagt og kløer er der ingen der ar lyst til at stille sig ved siden af tyren – men du an sgu ikke komme væk! Avs! Vi anbefaler at man ligger koen ned og sparker den i hovedet. Evt. med en kædesav.

Chancer for at vinde:

Raider Nation er klart en favorit til at tage præmien hjem. Med gedigent spil og masser af kasser skal Kaosguderne nok velsigne holdet… På den anden side er det jo KAOS guder vi snakker om…

HS: Nej hvor er det spændende! Det bliver fedt at se om Raider Nation kan slå deres rekord i ElverDrab imod Loriens Muser eller om de venter til kampen mod EA!

AOV: Jeps – jeg glæder mig nu mest til Il Tempo Gigantes spil mod Elfsgemeente Academici! Jeg tror turneringens vinder skal findes i den kamp! Men nu til noget helt andet – ingen hold uden stjerner! Hark, vil du starte ud med Rundens Voldspsykopat?

HS: Ha! Ja! Denne sæson har 3. pladsen allerede fået samlet sig flere skader sammen end førstepladsen sidste sæson! Med ikke mindre end 12 skader er minotauren Dominus ’Dum-i-nat-rix’ endt på en flot 3. plads. Gennem de 2 sæsoner minotauren har spillet har den fået samlet intet mindre end 4 evner, nemlig kløer, tentakler, vagt og blokering!

AOV: Blandt venner bliver han kaldt… Nej vent et øjeblik… Han har ingen venner!

HS: Høhøhø! Lige over minotauren finder vi ingen ringere end ’Big Bird’ Bronko med 13 skader! Young Guns stjerneblitzer udtaler at han ikke kunne gøre det uden McMurtys, samt mægtigt slag, takling, hoppe på og ustoppelig…

AOV: Hoppe på og ustoppelig? Skal vi nu ikke lige?

HS: Nix. På første pladsen, en personlig favorit og ikke kun den der har flest skader men også den spiller der har dræbt flest i ligaen, med 14 skader, ingen ringere end… Karawan ’6’! Med evner såsom blokering, mægtigt slag, kløer og hoppe på efterlader han ingenting til tilfældighederne!

AOV: Det skal dog siges at han for nyligt har besluttet at tage elver rustning på når han spiller, så han nu er nede på 7 i rustning, bare et hint til alle jer der går efter at træde på folk der ligger ned!

HS: Bah! Med så tæt et løb er det stadig ikke afgjort hvem der bliver ligaens mest tæskende voldspsykopat! Så husk alle 3, det handler ikke om at blokere, det handler om at bryde rustning og rygrad!

AOV:BRrrrrr! For at tale om noget helt andet må vi hellere få kåret rundens Scoretrold! Med intet mindre end 8 TD på lige så mange kampe ligger Trinity fra Soteks Brødre! Frøen har hoppet over målstregen med bold eller plagieret deslige 8 gange hvilket har lært den blokering og undvige!

HS: Så husk alle sammen, det er derfor man tager takling!

AOV: Flot af frøen der ikke var synligt bemærkelsesværdig sidste sæson. På en andenplads har vi ingen ringere end… Marianne fra Loriens Muser! Med 9 TD har elver griveren lært sig blokering, behændighed og fået nerver af stål!

HS: Hæ! Det sidste har hun fået ved at få tæsk hver gang hun løber ned for at modtage bolden!

AOV: Ikke desto mindre er det en uhyggelig kombination hun har der. Med sine 8 i bevægelse, sprint og en behændighedsopgradering er hun næsten lige så fæl som førstepladsen…

HS: Bare rolig Alfred, hvis der ikke er en spiller der nakker hende så gør træner Jakel det nok ved at bede hende gå efter den mange gange nok!

AOV: Haha, ja det er det man kalder Bambi på Glatis! Men, nummer 1, med intet mindre end 12 TD på 8 kampe – hvilket er lige så mange som sidste års vinder af prisen – har vi Theodor ’Terminator’ de Toros Fælgen! Med 2 hoveder, blokering, ekstra bevægelse og øh… fend har rotten alt der skal til for at køre bolden ind! Nu skal træner Benni bare give ham sprint, så har han en rotte der kan score på 1 tur, UDEN HJÆLP!

HS: Det er uhyggeligt! Trænere nu skal I tage jer sammen. Jeg har endnu ikke set én beskidt spiller på noget hold! Hvad tror I jeres linjemænd er til for? Træd rotten i hovedet når den er nede!

AOV: Det er den eneste made I kan sikre jer at få sæsonens ’Humanitære Pris’ uddelt af komiteen for færre rotter.

HS: Ha! Hvilket minder mig om en kamp i 4201 da jeg spillede mod Den 13. Tunnel, et skavenhold af den gamle skole! Da vi endelig havde fået lagt Weewee ´Lightning’ Weelronna ned kom vores trænede goblin Grimboot Gutkicka hen og sparkede rotten i øjet! Det tog den ud den kamp og kampen efter! Ærgerligt at Gutkicka blev spist to kampe senere da…

AOV: Ja den tager vi senere. Da runde 9 allerede er startet vil vi ikke gætte på kampenes udfald denne gang, men lige sige at de næste 3 runder bliver fuldstændigt afgørende for ligaen!

HS: Og for overlevelsen af rotte og elverhold til næste sæson!

AOV: Jamen, så er der kun tilbage at sige…Må det mest scorende hold vinde!

HS: Sludder!

Lord ManHammer: Hej Drenge og Piger. We Are Back!


"Frankie, make him gone..."

Offline

#2 03-08-2014 23:01

aermet69
Admin
Registered: 10-08-2011
Posts: 1,160

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

Awesome


In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!

"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG

Offline

#3 04-08-2014 10:38

Lord Manhammer
Propagandaminister
From: The Bermuda Triangle
Registered: 16-08-2011
Posts: 757
Website

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

***
Vidste du… At gennemsnitslevealderen for en spiller i Blågårdens Star League er 22 kampe, at der vanker en seriøs skade efter 9 kampe og at han skal regne med at blive skadet hver kamp?

WHO (the Witchelves Hate Organisation) arbejder dog døgnet rundt på at nedbringe alle tre tal!

Støt WHO, vælg Dirty Player.

***

Ekstra!!! Ekstra!!!

Velkommen til de korte sportsnyheder med ingen ringere end undertegnede, stolt halvingeoverlever Alfred O. Verspiser (AOV) og kommende stjerne sortork Hark Spinesnapper (HS) direkte fra Wonga Donga Studios, finansieret af Games Wizards© og Wolf Sports®, den eneste sportskanal der dækker Blågårdens Star League – Ligaen der i øjeblikket lugter lidt af ost!

HS: Nemlig!

AOV: Der er nu spillet 3 kampe af runde 9 og hvilken udvikling ligaen ser i øjeblikket! Allerførst har Loriens Muser i et mesterværk af en kamp spillet 2 – 1 over ligaens fører hold Raider Nation!

HS: Bah! De fortjener ikke andet hvis de kun kan lave 2 skader på elverne! 2 skader!

AOV: Ja det virker til at Raider Nation har mistet gejsten, men flot af træner Jakel der dermed stadig er med i kampen om tronen.

HS: Plagiat…

AOV: Derefter vandt Soteks Brødre over Caldors Kæmper 3 – 1, med et vel tilrettelagt blitz efter at have taget førertrøjen 2 – 1.

HS: Jeps og gav dem 2 – 0 i beatdown. Træner Aermet udtaler ’…spark er ikke så ringe en skill igen.’

AOV: Vise ord fra Legenden Himself! Og dermed fortsætter Soteks Brødre deres ubrudte kæde af sejre.

HS: Alfred, jeg hører vores reporter har fået sneget sig ind i… Jeg mener har fået presse adgang til Il Tempo Gigantes omklædningsrum!

AOV: Fantastisk! Så stiller vi om til special reporter Finneas von Fnotling(FF), vores flue på væggen… Eller snotling i drænet om man vil…

***

FF: Ja velkommen til Il Tempo Gigantes omklædningsrum hvor spillerne er på vej ind efter at have vundet intet mindre end 5 – 2 over Elfsgemeente Academici og have givet dem 6 skader med på vejen. Uha, jeg skal lige dukke mig her da bister medister blitzer Sofus kommer forbi. Nøj han ser bister ud! Kampen startede med at han blot skubbede en elver lidt rundt og så blev elveren slået ud af en gutter runner. Derefter besluttede Sofus sig at være bister og slog den ene elver blitzer ned i jorden lige der hvor der var placeret en skarp sten! Uha der er træner Benni! Træner Benni! Hvad er hemmeligheden bag jeres sejr?

BU: Der er altid ost med i spillet!

FF: Uha! Nu har Theodor ’Terminator’ scoret 15 TD, skal han så også ud over sidelinien?

BU: Theodor De Toros Fælgen kender spillet og hvad det kræver. Vi gør blot vores for at maksimere hans talent.

FF: Uha! Hvad med Emauel? Det virker som om han ikke bliver brugt så meget som han før er blevet brugt? Er det rigtigt du er begyndt at fodre ham med ost i stedet for warpstone?

BU: Så er det nok! Sofus smid denne her snoting ud af omklædningsrummet straks!

SS: GrRRRooowll!!!

BZZZZZZZzzzzz…
***

AOV: Og velkommen tilbage til studiet! Det vil nu sige at Il Tempo Gigante fører med 24 point foran Raider Nation og EA der ligger på 23 og Loriens Muser på 21 point!

HS: Spændende! Og en hurtig hovedregning viser at Il Tempo Gigante der skal spille mod Raider Nation næste gang, får intet mindre end 330.000 Karls i inducement!

AOV: Træner Panduro må virkelig spørge sig selv om alle de statsændringer er det værd! Der er jo nok til både en troldmand, en Bloodweiser Babe og til at bestikke dommeren.

HS: Alternativt kunne Benni vælge at hyre Fezglitz, Skitter Stab-Stab eller endda Glart Smashrip Jr. For at åbne rustningsklasse 9 op!

AOV: Ja det bliver spændende at se hvad der sker i næste runde! Og det var de korte sportsnyheder, og husk… Må det mest scorende hold vinde!

HS: Sludder!

***


"Frankie, make him gone..."

Offline

#4 04-08-2014 12:02

Andreas "Jakel"
Kasserer
Registered: 13-08-2011
Posts: 199

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

Hvor er det svedigt! Dejligt Hark og Alfred er tilbage.


“Stories of imagination tend to upset those without one.”
― Terry Pratchett

Offline

#5 04-08-2014 14:23

Benni
Star Player
Registered: 13-08-2011
Posts: 641

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

*thumbs up*

Offline

#6 07-08-2014 13:19

Lord Manhammer
Propagandaminister
From: The Bermuda Triangle
Registered: 16-08-2011
Posts: 757
Website

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

Ekstra!!! Ekstra!!!

Velkommen tilbage til denne imponerende improviserede impotente øhh... Halvlegs rapport, direkte fra Wonga Donga Studios, finansieret af Games Wizards© og Wolf Sports® hvor jeres allesammens yndlingskommentatorer kommende stjerne sortork Hark Spinesnapper(HS) og undertegnede stolt halvinge overlever Alfred O. Verspiser(AOV) sidder parate direkte fra sidelinien efter kampen mellem Raider Nation og Undergrundens Il Tempo Gigante! Velkommen tilbage til den Blågårdens Star League sæson 2: There Will Be Blood! den eneste liga hvor selv kommentatorne ikke forstår hvad det er der foregår og turneringsplanen ser ud som om den er eksploderet i en alle mod alle kamp!

HS: I hvilket tilfælde det er sikrest at gå efter dværgen.

AOV: Eh... Okay. Men da vi nu heldigvis ikke har nogle dværgehold med i denne runde af a BSL har vi valgt at gå ned i kommentator boksen og her efter kampen redegøre for hva der i virkligheden er sket og hvordan det affekterer vores liga!

HS: Mord er hvad der er sket! Mord og snyd!

AOV: Da vi har mistet vores materiale grundet sindssyg brug af magi her på stadionnet, vil vi istedet bruge optagelser fra dagbogen skrevet af assistent træner for Il Tempo, Minibeni for at gengive kampen, selvfølgelig med vores kommentarer...

Coach var fast besluttet på at denne kamp blot ikke skulle tabes. Taktikken var derfor også klar - der skulle scores så meget som muligt, mens der var spillere på banen!

HS: Det var vel nok en ny taktik fra rotternes side af...

AOV: Haha! Ja Hark, fantasifulde har rotterne aldrig været.

Rygterne gik forud for kampen, at Khorne lurede på at støtte Raider Nation. Måske derfor var Squyickky hentet med til kampen, hvis det skulle blive nødvendigt. Coach mente dog ikke at dette var nok og brugte nogle af de ekstra midler fra Wolf Sports til at hyre Glart Smarchrip Jr. til kampen, hvilket også kunne ses på Fansene på tribunerne! Til Coach store glæde var en velkendt beskidt rotte i området og han blev også hyret til kampen.

AOV: Aldrig før er det set i alle 1½ sæson af BSL at begge hold har hyret en troldmand! Fantastisk!

HS: Ha! Mere mægtigt slag på banen! Og så er Junior også med i denne kamp! Det er lang tid siden jeg har set ham!

AOV: Ja, sammen med en beskidt spiller rotte! Smukt!

Il Tempo Gigante kom hurtigt ud af startboksen. Skubbende og masende, men ikke skadende, spillede de en Swing-Wide-Right Point-Throw-First 69. Theodor løb først efterfulgt af Oliver med bolden, der sikkert tog sidelinien, mens Rudolf dækkede midten.
Raider Nation svarede stærkt igen og tacklede Theodor af banen i KO boksen. Én Guard warrior fulgte efter og det måtte kræve al af Olivers behændighed at løbe bolden sikkert i Endzone - TOUCHDOWN!

HS: Se det er det der stopper en god slåskamp. Den eneste rigtige måde at spille Blood Bowl på er at samle bolden op slå på de andre indtil lige før halvleg og så gå ind med bolden hvis man stadig har den.

AOV: Tja, jeg tænker rotternes måde at spille på virker meget fornuftigt hvis man er i gang med at tabe slåskampen!

HS: Hvis man har tænkt sig at tabe slåskampen skal man lade være med at gå på banen til at starte med.

AOV: Æh... Okay. Så er rotterne oppe 1 - 0. Theodor er ude men træner Benni har stadig 3 rendestensløbere tilbage og første halvleg kører stadig!

Publikum var elle vilde. Det sydede på lægterne. Flasker og snotlinger fløj til højre og venstre og slagsange blev sunget til Glarts ære. Imens var holdene ved at stille op til Chaos drive. Fløjten lød og BOOM! Dominus - Triple D - falder og må forlade banen med et blåt øje. Rotterne øjner chancen og presser på. Raider Nation tager sig til hovedet og kæmper for at holde rotterne på afstand, mens de maser sig vej langs siden. Rotterne løber rundt, over, under og presser warriors og venner mod siden, da StarWarrior pludselig viser sin behændighed og svinger mod den anden side af banen. Kaster bolden til den superstærke warrior, der tonser mod endzone. Rotterne kigger langt efter ham og må kridte skoene for at følge med, da Warrioren pludselig falder som lynet fra en klar himmel... febrilsk rejser han sig og smasker Daniel Dæktryk en på tuden for at generobre bolden, men han kan ikke fokusere og taber den løse bold i 2 forsøg. Oliver løber frisk forbi, henter bolden og kaster den nemt frem til Rudolf, der spæner i Endzone til 2-0!

HS: Høhøhø... Hørte du koen da den faldt? Møøøuuuhhhøøøhhh!

AOV: Ja det gav rotterne lidt luft! Og her bliver rotternes troldmand, Squyickky så brugt. Kun et hold som Il Tempo kan lukrere ved ikke bare at stoppe en scoring på den måde, men lynhurtigt vende den om til selv at score er uhyggeligt!

HS: Og så er der halvleg. Synes ikke rigtig ham Junior gør meget med den der klo?

AOV: Næ, det kan være træner Benni kom til at betale ham før kampen... Det skal man aldrig gøre!

I anden halvleg var Dominus klar igen og Raider Nation spillede med stor gejst, men publikum var helt oppe og køre. Hyringen af Glart hjalp virkelig på "den 12. spiller". Det gik så meget amok at kampen blev forhindret én tur. Raider Nation spillede hårdt og tvang sig vej langs højre side. Rotterne prøvede forgæves at løbe i vejen, men selv da Rudolf forsøgte en 2-mod-slå-bold-fri move med Oliver klar til at samle den op, måtte han bide i græsset og se Raider Nation løbe i mål. 2-1

HS: Kom så Kaos! I kan stadig vinde! Raiders har en mino-ko, tæver løs med horn og klo!

AOV: Æh, Hark, kampen er ovre. Du ved godt hvem der vandt...

HS: Hvad? Hvorfor slås de så stadig på tribunen?

AOV: Det tror jeg er fordi en af publikummerne prøver at sælge Mood armbånd sort.

HS: Uh! Mood armbånd! Jeg er tilbage om lidt...

AOV: Suk! Og så står den 2 - 1 til rotterne! Flot spillet af Kaos der stadig har deres troldmand tilbage!

Il Tempo Gigante fik bolden igen med næsten fuldt hold og fast besluttet på at perfektionere spillet fra tidligere og stadion syede som en gryde med friske snotlings. Endnu en gang måtte kampen afstå en tur. Il Tempo Gigante løb derfor endnu hurtigere langs sidelinien, da - BOOM! igen lød der et skrallerbang og Theodor lå på græsset og lugtede af våd hund og bolden var fri. Raider Nation sværmede om den med kun få ture af kampen tilbage og en ged på vej mod rotternes endzone. Il Tempo Gigante kiggede uroligt omkring sig og på deres Coach... han spejdede rundt og fik øjenkontakt med.. Myrsil - rookien med ag5 - der, efter Sofus slammede tackle geden til siden, løb ind efter bolden og behændigt omkring Karawan og direkte i ENDZONE!!! 3-1 baby!

AOV: Ja, det var så enden på kampen! Tak til Minibeni for at bringe indslaget! Det store spørgsmål der ligger tilbage er, var de 330.000 Karls der var forskellen på Raiders og Il Tempo virkelig det værd?

HS: Nix. Hvis det havde været 330.000 investeret i klo, mægtigt slag, takling og hoppe på så havde spillet set noget anderledes ud, men investeringer af den slags i behændighed og styrke giver kun mening hvis der er et andet hold der kan udfordre kaos i styrke og det er der ikke dene omgang.

AOV: Tja, jeg tendenderer til at give dig ret Hark. Selv om behændigheds opgraderingerne på svanekvartetten er dejligt kommer de til kort når de møder et toptunet hold som Il Tempo. Nu må vi så heller ikke glemme at træner Benni har intet mindre end 3 rendestensløbere med behændighedsopgraderinger! De kan jo komme ind overalt!

HS: Og det gjorde de så også...

AOV: Hov! Hark, jeg hører i min øresnegl at det ukendte vikingehold er taget på togt i stedet for at spille resten af deres kampe færdige! Under påskud af en weekend træning i landsbyen Porkville, hvor de ville træne mod halvinge holdet Porkville Piepushers tog nordmændene pludselig deres våben frem efter halvingene havde scoret til 2 - 0, udrydede det meste af halvingeholdet, plyndrede landsbyen og bortførte borgmesterens præmiegris Dorthea.

HS: Sådan tager man hævn!

AOV: Porkville Piepushers træner udtaler om tragedien: 'Tragedie??? Vi vandt 2 - 0!'

HS: Høhøhø! Sådan vikinger! Gør det I er bedst til, løb hjem med halen mellem benene! Bah, giv mig et ordentlig tæskehold til hver en tid. Ikke den slags rustning 7 bøller.

AOV: Og med den udvikling i turneringen ser pointsne sådanher ud:

Halvleg_zps110f7c79.jpg

HS: Så Il Tempo fører med 27 points!

AOV: Ja og med vikingerne ude ligger Les Ramoneurs sig op på en 5. plads lige over Soteks Brødre!

HS: Ha, sådan undergrund! Hvis I ikke kan snyde på banen må I snyde udenfor banen! Men jeg forstår ikke helt... Da der nu er SBBL denne lørdag med Live kommentering hvor Ogres så først skal spille mod Nulles Fanklub og derefter EA Games for at det kan lade sig gøre at EA spiller mod Raiders, men hvornår skal alle de kampe spilels og hvordan hører vi om resultaterne?

AOV: Det er et godt spørgsmål Hark. Heldigvis har vi jo Kommissær Aermet til at svare på lige netop sådanne ting!

HS: Så hvad svarer han?

AOV: Eh... Noget fornuftigt.

HS: Nå det var godt! Så glæder jeg mig til lørdag!

AOV: Nemlig. Og lige for at runde op så er udviklingen i turneringen nu nået til et punkt hvor Il Tempo Gigante har udspillet både Raider Nation og Loriens Muser! Ved at føre med 6 point over skovelverne kan de ikke hentes længere da selv et tab vil medføre at de fører over elverne.

HS: Ævs, jeg kan nu bedst lide der er spænding til det sidste!

AOV: Jamen det er der også! Hvis EA games vinder over Ogre holdet OG Raider Nation OG Il Tempo skulle gå hen og tabe til MAD så tager Elverne den hjem! Så alt er stadig på et bræt trænere! Vi forventer blod og ndvolde og fantastisk spil disse sidste runder!

HS: Mere blod og indvolde, mindre spil!

AOV: Og husk, må det mest scorende hold vinde!

HS: Sludder!


"Frankie, make him gone..."

Offline

#7 09-08-2014 16:37

Lord Manhammer
Propagandaminister
From: The Bermuda Triangle
Registered: 16-08-2011
Posts: 757
Website

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

Saa er det nu! Der er blod, boldt og gobliner paa banen til denne Super Blood Bowl Loerdag hvor alting kan ske! Her i Wonga Donga Stuidos har vi undertegnede stolt halvinge overlever Alfred O. Verspiser og kommende stjerne sortork Hark Spinesnapper! Velkommen tilbage til Blaagaardens Star League Saeson 2: There Will Be Blood - den eneste liga hvor et tilbagetrukket norsehold alligevel ser ud til at ende over ligaens ogrehold.

HS: Snyd og humbug! De goer hvad de kan! 6 skader mod EA! Det er Blood Bowl ikke de der 0 - 0 spil!

AOV: Trods de 6 skader tog EA den alligevl hjem med 2 -1 i scoren men det goer at ogresne igen har scoret et TD!

HS: Ja, det skuffede mig ogsaa...

AOV: Men nu tilbage til kampen hvor vi overvaerer Loriens Muser spille mod Les Ramoneurs de la Mort! Og Les Ramoneurs har valgt at modtage, her kommer sparket og det ser ud til det er lige til Antoine et Jules, den anden 2 hovedet goblin der griber uden besvaer!

HS: Og saa skal der slaas! Et hurtigt blitz med frenzy og horn lige paa elveren!

AOV: Uha og det medbringer selvfoelgelig kampens foerste reroll!

HS: Ja det have ellers aabnet buret! Men rotten klarer det og saa skal trolden hen og holde elvere!

AOV: Jeps og mens elverne hopper rundt og slaar sig selv ud har buret nu flyttet sig lidt over midten af banen og der blev den foerste krigsdanser stunnet!

HS: Jeps, og det giver rottegobboerne en perfekt mulighed for at afproeve deres nye taktik 'Ekstra Gobbo Foul'! Huhej hvor det gaar!

AOV: Ja, og der forlod endnu en elver banen! Flot gjort af Javier der nok skal blive aarets fouler!

HS: Buret rykker stille og roligt fremad mens traener Bugge udtaler: Vi rykker altid op af hoejre side.

AOV: Imens er der sket det at Kirsten, Loriens Musers traeperson nu har slaaet rodmidt paa banen.

HS: Det goer dog ikke saa meget da trolden ser ud til at vaere gaaet i sten over hvor mange elvere der bliver baaret af banen!

AOV: Ja 4 elvere er ude, buret rykker videre... Men hvad sker der! Traener Jakel sender en elver ind i buret for at slaa bolden fri! Og... Det lykkes! Kasterotten er nede, bolden er fri! I sin kaadhed forsoeger elveren at gaa videre og... Falder.

HS: Hoehoehoe... Og saa scorer rotterne!

AOV: 1 - 0 og det giver lige elverne 1 tur til at udligne! Heldigvis faar de alle deres venner tilbage fra KO boksen, saa det er godt for dem.

HS: Jeps, og imens kan vi meddele at Raider Nation mod EA staar det 1 - 1 i tur 7 og 5 - 0 i kasser. Det siges at traener Panduro har koebt et par nye vaegtede... handsker til sit hold.

AOV: Dejligt! Godt at se en god blood bowl tradition blive holdt i haevd. Og der loed halvlegsfloejten efter elverne forsoemte at score deres 1 turs TD.

HS: Og hos Young Guns mod MAD staar det 1 - 1 og det er ud til at Young Guns kaster har besluttet at loebe vaek fra linjen af skraek for MADs blitzere!

AOV: Og nu en lille halvlegs pause herfra! Vi er tilbage om lidt...


"Frankie, make him gone..."

Offline

#8 21-08-2014 13:14

Lord Manhammer
Propagandaminister
From: The Bermuda Triangle
Registered: 16-08-2011
Posts: 757
Website

Re: BSL Sæson 2: There Will Be Blood!

Dudali-dudalej!

Hvornår får I spillet resten af kampene?

Knuzzer,
Lord ManHammer
Propagandaminister med Budget


"Frankie, make him gone..."

Offline

Board footer

Powered by FluxBB