You are not logged in.
Synes pt. det ovenstående er de vigtigste data for os, men hvis der er nogen der har andre ideer er de meget velkomne til at komme med dem!
Knuzzer,
Lord Manhammer
Last edited by Lord Manhammer (14-03-2013 15:32)
"Frankie, make him gone..."
Offline
Jeg kan se det på min pc nu..
Should I even bother to remind you of the odds?
- Drizzt Do'Urden
Offline
Ud over at Il Tempo Gigante ikke ligger på førstepladsen... så ser det godt ud!
Offline
Som altid når sladder pressen kommer til hoffet bli'r de sendt hjem med samme besked "ingen kommentarer, baronessen inspicere de nye tjenere"
Never tell me the odds! - Han Solo
Offline
Trallen døde på det hårde græs, ja. Elverne slår jo ikke ihjel (;
(Og det er meget mærkeligt: Jeg havde udfyldt og endda valgt kick til min lineelf, som fik skill, men det er åbenbart blevet spist...)
Offline
Runden der gik: The Dominance of Man
Velkommen til denne uforligneligt uforenklede forening af forforståelse og forfininger. Her i WongaDonga Studios præsenterer vi gladelig Blågårdens Star League, støttet af både Games Wizards™ og Wolf Sports®, med vores ufortrødne og uforfalskede EKSPERT værter, og med de seneste teknologiske fremskridt, ingen ringere end jeg selv, stolt halvingeoverlever, Alfred O. Verspiser(AOV) og kommende stjerne sortork Hark Spinesnapper (HS).
HS: Jeps, du siger så meget Alfred at det ikke giver mening.
AOV: Til gengæld er der ingen af vores lyttere der kommer til at kunne gribe mig i dette, da denne udsendelse er absolut Udemokratisk. Faktisk så udemokratisk, at den ikke en gang er på fjæsbog eller pipper! Og vi vælger fuldstændigt selv, hvilke fan mails vi læser højt, og hvilke der bliver brugt til toiletpapir! Men, ikke desto mindre skal vi nu til noget større, Blood Bowl!
HS: Nemlig, og hvilken runde det har været! Endelig er trænerne begyndt at give deres hold skills, og endelig ser vi hvilke hold der er på vej frem og hvilke der er på vej tilbage! Lad os tage et kig på runden der gik:
Og hvor er det spændende at se! På førstepladsen ligger ligaens nyeste coach med Mutually Assured Destruction, 10 point, intet mindre end +8! Skader og +3 TD!
AOV: Det er med raketfart at denne træner er steget til uanede, og uforventede, højder!
HS: Men, det betyder ikke at vi glemmer at hans ’såkaldte’ stjerne-blitzer, Janos ’Catastrophe’ von Neumann, ikke har kunnet få sig selv til at dræbe nogen endnu. En tydelig fejl fra træner Mons side!
AOV: Mere om det, og om hvad der sker med ens rotte når man giver den for meget warpstone, senere! I dag vil vi gøre det en smule anderledes end vi plejer. Da vi i dag får en særlig gæst i studiet, har vi besluttet at hellige os til en analyse af to af de oversete, men ikke desto mindre eksemplarisk velspillende hold, nemlig menneskeholdene MAD og Young Guns! For at få indsigt nok i deres strategi og trænernes evne inviterer vi ingen ringere end Lord ManHammer i studiet for at kommentere og konkludere for os.
HS: Hø, ManHammer, ManRammer.
AOV: Øh… Ok, så tror jeg vist det er på tide at sige lidt om runden. Denne gang starter vi dog med en lille opsang! Kun 12 TD?
HS: Og 18 skader? Kun 3 kills? Er det her en børneliga? Jeg slår flere ihjel når jeg varmer op til kampe!
AOV: Det er simpelthen for lidt på alle måder! Trænere, skam jer! Nå, da det nu er overstået må jeg sige at jeg er overrasket over at se sidste rundes førerhund på en 4. plads denne runde!
HS: Til gengæld er jeg glad for at Il Tempo Gigante gav Raider Nation modspil, men ked af at træner Panduro så ikke straffede deres hold.
AOV: Og som reklameret er det to andre hold der ligger oppe med Il Tempo Gigante, MAD og Young Guns. Uventet, men spændende!
HS: Lige nedenfor holdene med 10 point finder vi Raider Nation på 9, Psycadelic 49 Orcs på 8 og Les Ramoneurs de la Mort samt Loriens Muser på 7.
AOV: Og lig lige mærke til en ting her, nemlig at der er to af disse hold der har siddet over, og burde have lidt færre point end de andre. Stillingen kan snyde! Nogen kommentarer Hark?
HS: Menneskeholdene har tydeligvis ikke haft nogen svære kampe endnu. Og Psycadelic 49 Orcs, tæskede elverne til pindebrænde! Hø!
AOV: Jamen så lad os da tage den som den første kamp, 1 – 0 til orkerne og intet mindre end 4 – 0 i skader! Hvilken kamp!
HS: Tja, desværre ingen døde. Faktisk ingen skadede elvere heller. Faktisk lidt småkedeligt.
AOV: Ikke for elvernes træner! Men det er lidt en forvaskning af kampen. Faktisk havde elverne 3 orker ude i KO boksen til anden halvleg og det var kun fordi orkerne havde en bænk at de var i overtal der.
HS: Jeps, men til gengæld fik de stoppet elverne fra at score i første halvleg og anden halvleg var et pænt grind hele vejen ned til TD! Smukt af orkerne! Lean, Mean, Green Machine!
AOV: Og når vi nu snakker om grønt så må man sige at frøerne fra Soteks Brødre leverede en grøn præstation igen!
HS: Det startede ellers godt med at Spartacuxl gjorde kort proces mod Red Grange! Blitzeren fik så hårdt et slag at han i øjeblikket stadig er under behandling hos Dr. Schlibrigkäse, der mener han har fundet 26 nye symptomer hos ham! Sådan Spartacuxl!
AOV: Men lidet hjalp det frøerne, da Young Guns fik smadret deres bur og frø-blitzer Donatzelox ikke får holdt Willie Sanderson i skak, der ligger bolden ind til 1-0 på frøernes baglinie. Frøerne kommer dog hurtigt igen og får udlignet lige før pausen med deres berømte ’1-2-3 Hop’ spil…
HS: Ha! Ja, men anden halvleg var det ’1-2-3 Splat!’ for frøerne, da menneskene begynder at tage kampen alvorligt og tæsker sig til en 2-1 sejr. Typisk frømæssigt ligger træner Aermet vægt på boldspils og snyde skills, så der er taget spark og sikre hænder på holdet.
AOV: Så er vi ved en af de kampe der afgjorde hvem der lå i toppen og hvem der må se sig slået. MAD mod Les Chiens Andalous, menneske mod berserker… Som måske også er et menneske? Under alle omstændigheder, Hark, så havde du ret i en sejr til MAD.
HS: Ja, men deres stjerne blitzer Janos røg ud fra start af! Han tog sig en lur! Det samme gjorde Paz, nordmændenes blitzer. Det resulterede i en kedelig første halvleg der ikke så flere skader, men kun et TD til hvert hold.
AOV: Anden halvleg besluttede MAD sig for at tage handskerne af. De lagde 2 hurtige skader, heriblandt endnu et drab til Tit’F’Tat!
HS: Her har vi en Ogre der ved hvad det handler om. Mens vikingerne var chokerede udnyttede menneskene fejt deres uopmærksomhed og scorede. Og så kom Janos endelig tilbage da det var sikkert at komme ud på banen igen. Pah!
AOV: Fra Janos ’Catastrophe’ von Neumann lyder det at han skam havde været frisk nok efter han snublede i starten, men træner Mons valgte at lade ham tage den med ro så han kunne lade op til mødet med Undergrundens Il Tempo Gigante – præcis som træner Benni tydeligvis havde valgt at gøre med Emanuel.
HS: Så her kommer også mit yndlingsøjeblik i kampen, nemlig Janos udtaler at ’Der er nogle der har påstået at jeg er svag eller nådig - det er blot et ondsindet rygte. Som jeg ser det er der blot en ting jeg mangler at gøre, for at vise at jeg er ligaens mest effektive spiller. To Kills: Emanuel og Karawan!’ Det kan jeg lide! Kan vi arrangere en kamp med tre spillere Alfred?
AOV: Det bliver nok lidt svært, men ikke desto mindre lyder rygterne at MADs gribere Klaus Fuchs og David "The Kid" Lightman har lovet omgang til holdet hvis det lykkes at nakke Rudolf "16 cylinder Turbo" eller Theo Fælgen i næste kamp "så vi også kan få orden på scoringstabellen" siger de ’modige’ gribere.
HS: Det kalder jeg sportsånd! Og så må vi hellere komme til næste kamp Raider Nation mod Il Tempo Gigante, rundens Blodssprøjt… Som snarere var rundens skuffelse. 4 skader blev det til, 4! Kun 1 seriøs skade! Bah!
AOV: Ja, og rygterne lyder at Emanuel blev så dopet med warpstone for at få ham ud af KO boksen at han ikke forstod træner Bennis ordrer! 5 runder formåede han ikke at blitze men blev stående hvor han var og sang ’Månen er lavet af Ost’! Det var heldigt for os alle at han besluttede at slå sig selv i skades boksen i runde 6 hvor træner bad ham blitze!
HS: Det blev nok for fansne der lavede riot da der blev scoret! For at vende stemningen besluttede Theo og Rudolph at score til 2-1 med et 1 turs TD, mens de jonglerede ildkegler for underholdningens skyld!
AOV: Det var ialfald underholdende da der gik ild i Rudolphs hale! Det dyssede fansne ned, men til gengæld gik Raiders fans nu amok og gav Raider Nation 2 ture til at score, men presset blev for stort!
HS: Ja, jeg prøvede at få et interview med deres fejlende kaos krigere, mens de stod i rundkreds og gav gruppekram til ham der fejlede det afsluttende blitz og slog dobbelt kokosnød… 2 gange!
AOV: Med den inkompetence kan man ikke forvente at de kommer langt. Fyr ham. Desperate fans fra Il Tempo Gigantes side har efter kampen udlovet en dusør på vores egen yndlingsork Hark Spinesnapper, da de mener det er ham der er skyld i Emanuel ’Elfpopper’ Desperados uhyrligt dårlige spil.
HS: Jeg er ikke desperat.
AOV: Øh… Hvad?
HS: Jeg er ikke desperat, det var bare den eneste mulighed.
AOV:…
HS: Ja, hvis nu at fans fra holdet satte en dusør på mig, så ville Wolf Sports® kunne udelukke Il Tempo Gigante fra næste sæson. Så derfor ville det kun kunne lade sig gøre hvis det var mig selv der gjorde det. Det giver god mening, det sagde rotten selv nede på baren. Jeg har allerede slået fire rotte snigmordere ihjel der har prøvet at gøre det af med mig. God træning.
AOV: Øh… Okay. Noget mindre mærkeligt er at Gunnar ’Nu’ Hansen er tilbage på holdet, men han ser en smule grøn ud tæt på, og så har endnu en linjerotte fået brydning, og en anden fend. På kaos side ser det ud til at krigerne endelig rykker med… En behændigheds opgradering? Dodge? Og en enkel block… Sig mig Hark, har jeg byttet noterne ud med Loriens Muser?
HS: Nej det er rigtigt. Krigerne, der gerne vil kaldes Svane-Kvartetten, bruger åbenbart Blood Bowl kampe til at vise deres nyeste ballet trin. Denne form for performance arts er det nyeste skrig indenfor meget populære og utroligt dårligt spillende kaos hold.
AOV: Øh… Okay. Ingen kommentarer. Spændingen steg dog under rundens Neglebidder, The Court of Kestevan mod Elsgemeente Academici!
HS: Ja! Som forudsagt gik denne kamp til vampyrerne i en spændende kamp der dog endte 2-0 i både TD og skader!
AOV: Dermed vinder de deres første kamp, og udvikler sig endnu mere monstrøst, da Baroness Thatcher også har fået mere behændighed! Hun bliver uimodståelig på banen, da hun fandt sig en kjole med endnu mere kavalergang end den tidligere!
HS: Brrrr! Ja, man bliver nødt til at kigge op af væmmelse når hun kommer over mod en, og det er der man bliver hypnotiseret. Så har William Whitelaw for øvrigt fået dodge, og en slave har block, en anden brydning.
AOV: Slut resultatet er at vampyrerne får hevet sig op på siden af Les Chiens Andalous, mens elverne bliver i bunden.
HS: Hvor de hører hjemme.
AOV: Nu er det vist på tide at invitere vores gæst i studiet for at snakke om en ting han er ekspert i, mennesker! Velkommen til legenden fra vinterturneringen, manden vi alle drømmer vender tilbage til Blood Bowl, Lord ManHammer (LM). Jeg er beæret.
LM: Ja, det burde du også være.
HS: Nu mødte de jo ikke nogen ork hold i vinterturneringen.
LM: Nej desværre. Jeg ville mægtigt gerne få udryddet de sidste af den underudviklede race.
HS: Ha! Jeg ville gerne møde dig på banen en dag! Så ville du lære hvad Grøn Smerte betyder!
LM: Jeg må le! Den eneste grund til at der stadig er nogen orker tilbage i Blood Bowl, er fordi at det grønne camouflerer dem så godt at jeg kan have svært ved at finde dem før kampen bliver fløjtet af.
HS: Hvad?!?!? Din lille…
AOV: Lord ManHammer! Hvad mener du om de to menneskehold der i øjeblikket ligger øverst i ligaen?
LM: Jamen, det er den eneste naturlige position for mennesker. Begge hold klarer sig naturligvis godt, men de har lidt forskellig tilgang til spillet. Young Guns lagde ud med 4 blitzere og deres ogre samt en kaster, men ingen gribere. Meget typisk tæskeholds-stil der bærer vidnesbyrd om træner Cappendish tidligere erfaringer fra nordmændene, tæsk, tæsk og mere tæsk. En stil der kan spilles på, men som kan give bagslag hvis man møder nogen af de mere hårdtslående hold fra start. Omvendt kan man se at træner Mons besluttede sig at bygge på alsidigheden i menneskeholdet. 2 blitzere, 2 gribere, 2 kastere og en ogre. Jeg kan godt lide stilen her, men den er selvfølgelig underlegen i forhold til Les Paladins de Quenelles legendariske opbygning, nemlig 2 gribere, 1 kaster og 4 blitzere samt en 12 linjemand, nemlig Lord Antler, den Udødelige.
AOV: Men hvad er fordelen ved den opbygning?
LM: Ud over den naturlige fordel ved at have en mand der er specialiseret i at sparke underlegne racer i hovedet når de ligger og dovner på banen, så er der to fordele, nemlig at man er meget tæt på at købe en livlæge og at man jo kommer ud for en naturlig udvælgelse en gang imellem i Blood Bowl. Les Paladins de Quenelles motto er jo også, No Sacrifice, No Victory.
HS: Hehe, så I vinder kun når mennesker dør? Det gør vi også!
LM: Ud over det ser vi at Young Guns hurtigt har fået købt sig nogle gribere til at assistere menneskenes finere boldspil, og at MAD endelig har fået råd til at købe deres 3. blitzer.
AOV: Aha! Og denne, endnu ukendte blitzer skulle vel ikke være dig Lord ManHammer? Er du blevet købt af MAD?
LM: Må jeg være fri. Jeg bliver ikke købt, jeg køber hold. Desuden spiller jeg ikke med mennesker der ikke kan finde ud af at straffe andre racer. Ingen drab, ingen Lord ManHammer. Men for at vende tilbage til holdene ser vi at MAD har fået skills på en blitzer og to catchers, samt deres ogre. Samlet har de fået lavet sig 69 SPP, forholdsvis fordelt men med deres gribere, Tit’F’Tat og Janos som dem der har fået mest. I modsætning dertil ser vi en jævn spredning hos Young Guns med en enkelt blitzer og to linjemænd der har fået skills, begge har de dog været heldige, slået dobbelt og taget vagt. I alt har holdet fået sig 55 SPP. Det er interessant at se på, da en del kritik har været at menneskehold der starter med gribere ofte giver mange af deres TD til dem, og at andre på holdet derfor falder bagud. Vi kan her se at disse hold også laver flere SPP, og under en dygtig træner kan formå at fordele disse. Det sagt skal man slet ikke undervurdere at næsten alle spillere på Young Guns hold er tæt på at få skills, noget der kan gøre holdet meget stærkt meget hurtigt.
HS: Hvad med holdets værdi? Vi orker forstår jo at spare, og 49 Psycadelic Orcs ligger helt nede på 1190 i TV, mens de stadig klarer sig glimrende!
LM: Glimrende? Ja, hvad ved en sortork… Det er jo sjovt at se at Young Guns ligger på 10 point med 1140 TV, MAD ligger med 10 point med 1170 i TV og sammenligneligt er Il Tempo Gigante oppe på 1310 i TV. Det giver 140 i inducements til MAD i kampen mod rotterne. Det er disse små forskelle der gør at begge hold klarer sig så godt. Deres trænere har planlagt det helt ned i detaljerne. De formår at tænke fremad, noget de underlegne racer kun kan drømme om at komme til.
AOV: Øh… Okay. Hvilke kampe ser du som værende afgørende for henholdsvis Young Guns og MAD?
LM: Der er ingen tvivl om at turneringen bliver afgjort i runde 6 hvor de skal spille mod hinanden. Vinderen af den kamp vinder turneringen. Men af andre interessante kampe tror jeg at Young Guns kan se frem til de næste 3 runder. Kampen mod Loriens Muser er vigtig for at en gang for alle vise skov folket hvordan man fælder træer.
HS: Hørt, hørt!
AOV: Hold kæft, Hark…
LM: Derefter kommer runde 6 som vi har snakket om, og så runde 7 hvor de skal møde Il Tempo Gigante, hvis rotterne ikke har forladt skuden efter at have mødt MAD. Hvis Young Guns kan vinde disse 3 kampe, så vinder de turneringen.
HS: Spændende! Hvad med MAD, vinder de også turneringen?
LM: Øh… Altså, MAD står overfor et hårdere kamp program. Runde 5 mod Il Tempo Gigante vil vise hvor stort et offer der bliver gjort for at prygle rotterne ned i kloakken. Selvom de bruger beskidte tricks som warpstone rotteogrer, og selvom Jason ’Catastrophe’ von Neumann ikke kan slå ihjel, så vil menneskene sejre. Den næste kamp er mod Young Guns, så det har vi dækket. Så er der runde 8 mod Psycadelic 49 Orcs. Tja, hvad kan man sige? Træner Mort har jo altid undervurderet menneskene, så med mindre orkerne lærer sig noget tackle, så vil MADs gribere løbe om hjørnerne med dem. Så er der runde 10, hvor de møder Raider Nation. Tja, uden at røbe for meget så kan jeg sige at Sigmars Ypperstepræst Haakon Hanegal Arselite, har taget sig af den kamp. Han hader performance arts.
AOV: Aha. Nogen afsluttende bemærkninger om dette ’fantastiske’ hold?
LM: Mange ser på menneskeholdet og ser at de har dårligere rustning end orkerne og spiller dårligere bold end elverne, men kan lidt af det hele. Jeg mener det er en fejltolkning af holdet, kun at se det på den måde. Det er det hold der har flest indbyggede rerolls, så det er det hold der klarer sig bedst når der ikke er flere rerolls tilbage. Det er et af de hurtigste hold med op til 4 gribere. Holdets udfordring er helt klart at læse modstanderne, og spille derefter. En svær kunst, men det er også derfor det kun er de bedste trænere, der træner mennesker. Holdets hemmelighed er at man ikke som med orker eller elvere skal træne det efter at kunne gøre en ting godt, som slå- eller kaste-spil, men at man skal bygge det efter hvilke modstandere man kommer til at møde så man kan slå dem ved at bruge et modsat spil. Man skal ikke optimere, man skal diversificere. Vi er født optimale.
HS: Wauw! Hvis det ikke var fordi I var så grimme, så ville jeg være menneske! Nå, lad os snakke om næste runde:
Psycadelic 49 Orcs vs. Raider Nation
Les Chiens Andalous vs. The Court of Kesteven
Les Ramoneurs de la Mort vs. Elfsgemeente Academici
Mutually Assured Destruction vs. Undergrundens Il Tempo Gigante
Young Guns vs. Loriens Muser
Oversidder: Soteks Brødre
Allerførst er der Les Ramoneurs de la Mort mod Elfsgemeente Academici. Jeg spår 3-0 i skader og 2-0 i TD til undergrunden.
AOV: Jeg er ikke helt enig. Jeg er sikker på at Les Ramoneurs nok skal tage sejren efter deres hvilerunde, men jeg tror det bliver 3-2 i TD. Elverne kommer til at score og score hurtigt!
LM: Pff… Mere vigtigt er næste kamp, Young Guns mod Loriens Muser. Young Guns vinder selvfølgelig, men det kan være elverne får et mål… Hmm… 2-1 til Young Guns og 3-0 i skader.
HS: Enig!
AOV: Jeg tror Kirsten og de andre tager revanche over Young Guns denne gang. 3-1 til elverne, der endelig får heldet med sig. Skader tror jeg bliver 2-2, da menneskene stiller sig for meget op ad elverne. Så er der Les Chiens Andalous mod The Court of Kesteven.
HS: Hø, faktisk spændende! De to ligger side om side nu. Jeg synes Les Chiens Andalous har skuffet fælt indtil videre, og jeg tror de skuffer igen, 2-0 til vampyrerne i TD og 2-1 i skader.
LM: Jeg er enig i at vampyrerne vinder, men ikke fordi træner Simombo skuffer, men fordi hans hold er for skadet til at gøre reel modstand. 1-0 til vamperne, 2-2 i skader. Simombo burde trække sit hold efter dette ydmygende nederlag.
AOV: Hårde ord fra en hård mand. Jeg tror stadig det kan lykkes træner Simombo at vende den synkende skude. 2-1 til nordmændene, der også lærer trallene at de skal krybe bag deres herrer med 3-1 i skader.
HS: Og så til det vi alle har ventet på! Rundens Blodssprøjt! Denne rundes blodssprøjt har nemlig både runde 4s voldspsykopat, vores alles yndlingsrotte, Emanuel ’Elfpopper’ Desperados mod runner-up Janos ’Catastrophe’ von Neumann! Hvilken kamp! Jeg gætter på intet mindre end 8(!) skader i denne kamp, som jeg tror ender 4-4!
LM: Jeg tror det bliver 3-2 i skader til MAD, der samtidig lærer at dræbe. Nemlig Emanuel. De scorer også til 2-1. Derudover tager David 'The Kid' Lightman titlen fra Rudolph som mest scorende, da de står lige, lige nu!
AOV: Jeg holder nu på Il Tempo Gigante. Theo og Rudolph viser vejen frem med 3-1 i TD men taber skadeskampen 3-4, og Emanuel taber titlen til Janos. Spændende, det bliver det!
HS: Mere spændende bliver næste kamp dog! Hvem skal stige op mod nye højder i Blood Bowl, og hvem skal ned i sølet? Rundens Neglebidder er naturligvis, Raider Nation mod Psycadelic 49 Orcs! Bæst mod ork! Denne kamp bliver super afgørende for de to hold. Hvis Raider Nation taber denne kamp, spår jeg de ikke kommer igen i denne turnering. Hvis de vinder den har de stadig en chance, men så er orkerne bagud! 2-1 til orkerne, der vinder skadeskampen 3-1.
AOV: Jeg tror det afgørende bliver at Raider Nation giver dem så mange inducements. De har nok til at investere i en trold, hvilket giver dem en bænk. Den fordel bruger de og udnytter til at vinde 1-0, sikkert og roligt, med 2-2 i skader.
LM: Raider Nation har en lille fordel i forhold til orkerne da de har fået skills på deres kaos krigere. Jeg tror de udnytter det, og får scoret, og så kan orkerne kun udligne. 1-1 i TD og 2-2 i skader.
HS: Lige igen! Jeg hader når det står lige.
AOV: Jamen, det var vist det. Tak til dig Lord ManHammer for at give os indsigt i hvordan mennesker tænker, tak til dig Hark for dine ukuelige spådomsevner og tak til mig for min indsigt og uforfærdede fremtræden. Og husk, må det mest scorende hold vinde!
HS: Sludder!
Last edited by Lord Manhammer (27-03-2013 09:20)
"Frankie, make him gone..."
Offline
Sikke en sladdersprøjte! Latrinjounalistik af værste skuffe. Udokumenterede påstande og personlige angreb! Wonderful Og krydret med skarpe analyser (jeg kan dog stadig ikke se dine indsatte billeder - det må være et lokalt problem.
Tænk sig selve Lord Manhammer i studiet! Med en Ork (1½ mand) og en halving (½ mand) hvem skulle have troet det om Solkongen. Det må have været ligeså svært som da Martin Kratz fik Lars Hedegaard i studiet...
Godt spottet med de stærke Menneskehold, der er rigtig mange om buddet, og kun Rotterne ser ud til at være rimeligt sikre på en podieplads. Flot af Guldager at vinde igen! Lad os se om ikke Simon har sparet en del vrede op til kampen mod Siri - -Interessant at han køber en Claws big guy i kampem med et næste rent AV 7 hold. Kæmpe Applaus til MAD! I 49 Orcs lejeren har vi næsten udviklet en form for respekt for Humans. Altså næsten. Jeg kan se at Jeg gætter næste alle kampe forkert, så jeg bør nok overlade mikrofonen til de professionelle
Offline
Nu begynder sæsonen.
"Hvis bare nogen havde fortalt os vi var i gang med sæsonen, så havde vi ikke givet MAD og 49'ers en chance" Udtaler Loriens Musers holdleder Bariela. På denne inteviewer, der har fået et insidescoop, virker det som om der er udpræget utilfreshed med træneren for Loriens Muser.
"Jakel havde ikke fortalt os at vi spillede for sejren, det derfor vi ikke er gået til den" fortsætter Bariela.
Kan det tænkes at det utænkelige er sket? Har Jakel bevidst tilbageholdt informationer fra sine spillere?
"Det kan tænkes, jeg har godt spekuleret over hvor han(Jakel red.) har haft alle de Karls fra" For denne rapporter lugter det langt væk, har Jakel virkeligt sat penge mod sit eget hold?
Hvis vi kigger tilbage var oddsende meget gode, mod MAD 1 til 3.5 og 1 til 2.6 på 49'er. Er svaret på de tabte kampe i virkeligheden at Jakel er i pengenød? og hvilke bookie ville tage mod en satsning fra en liga træner?
Vi kigger videre på mysteriet og prøver i næste udgave at kontakte bookmakers for BBKs liga, for at finde ud af om nogen har haft beskidt spil med Jakel.
Alfen Alfred rapporterer fra "Skovens ånd" magasinet der følger dit hold!
“Stories of imagination tend to upset those without one.”
― Terry Pratchett
Offline
Det er korrekt at vi ikke spiller med skade reglen, men den er ved en fejl kommet ind i systemet. Ingen ved rigtig hvordan, og hvorfor. Men indtil den fjernes igen, er der ligesom ikke noget at gøre ved det, andet end at regne baglæns.
Er der i øvrigt nogen der ved hvem der har skrevet koden ind? Vidir siger at han ikke har gjort det...
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline
Coach Mons fra MAD blev for nylig interviewet til et lokalt Blood Bowl magasin. Udover en snak om menneskeholds taktik der mest af alt lignede et forsøg på at gengive Lord Manhammers geniale tanker, camoufleret med egne ord, havde han følgende at sige angående de rygter der på det seneste har floreret om at Coach Jakel skulle have fixet kampe for at gamble mod sit eget hold:
"Der findes et vist æreskodeks blandt coaches. Nok er vi fjender når vores hold mødes på banen, men der er samtidig en gensidig respekt og integritet, ja sågar solidaritet, i faget. Der er visse linier ingen coach med respekt for sig selv vil krydse. Nogle handlinger, der er en så sikker vej til udstødelse, invalidering eller det der er værre, at ingen coach ved sine fulde fem ville tænke på blot at tænke på dem. Jeg nærer en dyb respekt for Coach Jakel, han er et af mine store forbilleder. Det er derfor umuligt for mig at forestille mig at han skulle have fixet en match med det formål at sikre sig selv en økonomisk gevinst, uden at have givet modstanderholdets coach et varsel og en mulighed for at få sin del af kagen"
Offline
Urokkelig, selvbevidst, krigerisk, beslutningsdygtig, antikommunistisk, fagforeningsknusende - og alt andet end i graven!
Udtalte Vicecount Whitelaw Idag til kesteven tidne, Det har i sladder pressen været rygter om baronessen er gået bort, (se link) det er selvfølgelig løgn Thatcher er lige så levende som hun har været i de sidste 1000 år. Vi vil bevise i vores næste kamp mod raider nation at baronessen er i bedre form end nogensinde før! Længe leve baronessen! Længe leve Thatcher! Længe leve borgerskabet!
Never tell me the odds! - Han Solo
Offline
Runden der gik 5: Return of the Living Dead!
Så er det igen tid til skønne bemærkninger, sure opstød, geniale sidebemærkninger og generel underholdning! Det er nemlig tid til Blågårdens Star League Blood Bowl turnering, sponsoreret af Games Wizards™ og Wolf Sports® med vores alle sammens yndlingsværter fra det druknende Wonga-Donga Studios: Kommende stjerne sortork Hark Spinesnapper(HS), og undertegnede stolt halvinge overlever, Alfred O. Verspiser(AOV). Sikken en runde! Trænerne har virkeligt lyttet til vores opsang og forudsigelser denne runde, eller hvordan Hark?
HS: Jep, jep, jep! Denne runde har været den blodigste runde siden runde et, og den sætter runde rekord med en ting der ligger mig personligt på hjerte!
AOV: Før vi kommer til det må vi hellere præsentere rundens resultat, og jeg må advare, det er stærke sager det her!
AOV: På førstepladsen er mit gæt på turneringens vinder, Il Tempo Gigante, tæt fulgt af Young Guns med 13 point!
HS: Lige under dem ligger Raider Nation og MAD på 11 point, da begge disse hold ikke trak en sejr hjem denne omgang! De skal passe på ikke at falde bag om løbet! De er begge fulgt af Psycadelic 49 Orcs og Les Ramoneurs de la Mort på 10 point, der begge har haft deres hvilerunde i modsætning til alle dem over dem. Spændende!
AOV: Efter dem kommer, overraskende The Court of Kesteven! Vampyrerne ser ud til at have fået blæst nyt liv i deres spillestil! Overraskende slog de træner Simombo’s hunde. Man skylle tro de havde hypnotiseret dommeren og modstandernes spillere som de scorer!
HS: Ja det kan du tro. De bider fra sig! Høhøhø…
AOV: Øh… Okay. Rygterne gik ellers at Baronesse Thatcher (Brrrrr…) havde suget sin sidste træl, men sådan skulle det ikke gå. Lige under dem ligger der ugens sladderemne, Loriens Muser! Og da vi altid er parat til at yde vores del af Public Service, har Wonga-Donga Studios hyret vores helt egen snushane, privatdetektiv og rygtebekræfter Gihmli Golddigger (GG) der har lavet følgende indslag, som vi har valgt at kalde ’16 Rounds’.
GG: De kalder mig Gihmli, Gihmli Golddigger, og jeg er her i dag for at fortælle jer om udbredt korruption, snyd med finanser, underbetalte spillere og tidligere afdøde spillere, der i dag bliver genbrugt af trænere uden moral! Dette er en historie om hvordan et uskyldigt elverhold, er blevet groft udnyttet af uhyrlige kræfter i en sportsgren vi ellers troede var sikker, mens bestikkede medier ødelægger deres gode elverry. Jeg kalder sagen for ’A Game of Coins’.
GG: Jeg startede sagen en mørk morgen i mit yndlingsmorgenværtshus, Den Sorte So, ved at en skummel halvingetype kontaktede mig. Han sagde han hed Alfred O. Verspiser, men jeg vidste han løj, ingen har så fjollet et navn. Jeg skulle lige til at bede ham hoppe og rende da jeg så han havde taget muskler med, en sortork, som jeg aldrig fik navnet på, da jeg grundet min modnede visdom, ved man aldrig beder en sortork om hans visitkort. Halvingen ville vide hvad der skete i Blågårdens Star League med holdet Loriens Muser og smed en pose Karls på bordet foran mig. ’Til udgifter… Der er mere hvor de kommer fra, HVIS du finder ud af noget’, gryntede han mens han tyggede videre på sin nyanskaffede grisetryne og bacon sandwich han havde bestilt i baren. Jeg vidste med det samme hvad han gerne ville vide, og han ville komme til at betale for det!
GG: Blågårdens Star League er den usleste, mest beskidte, korrupte og dødelige Blood Bowl liga der findes i Imperiet. Det er derfor kun de færreste hold der optages, da GW™ og Wolf Sports® forsøger at bibeholde den høje standard. Trænere som Simombo optager ikke spillere, han får dem på holdet direkte fra Karlstads fangehuller, for til gengæld at love at de aldrig overlever deres første kamp. Det er en offentlig hemmelighed at det er den måde man kommer af med sine ubekvemmeligheder på, hvis man har guldet til at betale ham! En træner kan tjene uhørte mængder Karls her… Hvis han ved hvordan man spiller spillet! Et skovelver hold der taber kamp på kamp, uden at blive kylet ud af turneringen af Games Wizards™ for korruption, kan kun betyde én ting: Her er en træner der ved hvordan man spiller ’A Game of Coins’.
GG: Jeg blev snydt! Efter at have sneget mig ind på stadionnet via den hemmelige bagindgang fra Elm Street, baggyden kun de få og de erfarne kan bevæge sig sikkert igennem, og gemt mig i hvad skulle være Loriens Musers omklædningsrum opdagede jeg at det var deres forhadte konkurrent Mutually Assured Destructions holdfarver der hang på væggen. Jeg opdagede også jeg var iført et lyserødt kaninkostume med påskriften ’Tillykke Janos: Rundens Voldspsykopat’, men besluttede det var et mysterium til en anden dag. Jeg gemte mig snedigt i kosteskabet, og overhørte her følgende samtale…
LM1: Du, Otto, hvordan kan det være vi skal spille i de her dragter? Jeg synes coach Mons sagde vi ville få nye dragter med farver på hvis vi vandt et par kampe?
LM2: Ha Rudolf, du er stadig ny i faget ikke sandt? De eneste der kan drømme om at få farver er ’The Kid’ og ’Catastrophe’, hvis nogen overhovedet. Næ, coach sætter pengene i banken i stedet, eller spiller dem op. Jeg vil vædde med at vi snart får en ny kaster eller griber dog…
LM1: Jamen koster de ikke penge?
LM2: Ha! Coach Mons hyrer da bare en af hans mange nevøer, eller får en af de andre træneres nevøer.
LM1: Andre træneres nevøer?
LM2: Har du ikke lagt mærke til det endnu? Der er en gruppe af hold, der sjovt nok ikke har råd til dragter, men som stadig klarer sig udmærket i ligaen. Kig efter hvem der spiller i gråt…
GG: Min skarpe hjerne deducerede lynhurtigt at der var en ring af hold der samarbejdede for at holde deres udgifter nede, så trænerne selv kunne score kassen. Jeg havde også regnet ud hvordan jeg skulle kende dem: Deres spillere spillede alle i grå dragter! Jeg har besluttet at kalde dette komplot for ’De Grå Eminencer’! Men hvordan hang det sammen med elverne og træner Jakel’s berygtede spilletrang? Jeg havde brug for at tænke, og det gjorde jeg bedst på Den Sorte So.
GG: Jeg havde opbrugt mit forskud fra halvingen, men mit skæg var som altid velindsmurt i baconfedt, og duftede af Bugmans Bedste da ’hun’ trådte ind i beværtningen. Hendes overvældende krone af lyse og rødlige farver, hendes hårde barkede overflade, hendes overvældende omkreds og måden hun fik mit mjødkrus til at hoppe på når hun tog et skridt satte straks min lænd i flammer! Her var et hunkønsvæsen af den fineste slags! Hun er i dag kendt under et andet navn, men tidligere hed hun bare ’Kirsten’. Hun forklarede at hun var i vanskeligheder, og at kun jeg kunne hjælpe. Da jeg ikke kan sige nej til en kvinde i nød, begyndte jeg straks at binde mine bukser op, men Kirsten insisterede på at vi skulle ’snakke’ et andet sted. Gentleman som altid tømte jeg mit krus, tog Kirsten i hånden og holdt mine bukser oppe med den anden hånd til vi kom ned til min hybel.
GG: Jeg skulle have vidst at der var noget galt, da Kirsten bad mig gå først ned i min kælderlejlighed. Det første slag irriterede mig kun, det andet slag ligeså og jeg undrede mig over jeg ikke var blevet slået ud, indtil jeg så det var en skovelver der stod og slog mig i hovedet. Jeg tog køllen fra hende og begyndte at give hende en lektion i hvordan man prygler ordentlig igennem, da jeg hørte hans stemme. ’Stop hurting Bariela!” hulkede træner Jakel, jeg genkendte ham straks på den fesne stemme og emo mascaren han altid går rundt med. Jeg gav hende et sidste frisk dask, så hun stoppede med at flæbe, men før jeg kunne give Jakel hans omgang fortalte han mig det hele.
GG: Det hele havde startet med et uskyldigt spil fisk mod ejeren af ’Skovens Ånd’, et skovelverblad der specialiserer sig i et følge elver Blood Bowl hold. Jakel havde tabt, men havde besluttet sig at spille igen. Og igen. Og igen.
Jakel: Da hun kiggede mig direkte ind i mine skyblå øjne i slutningen af tredje omgang, og sagde ’Fisk!’ vidste jeg det var ovre! Ingen taber 4 gange fisk mod ’baronessen’ uden at man betaler for det.
GG: Jeg opdagede på dette tidspunkt i samtalen at jeg havde bukserne nede om anklerne, hvilket så ud til at få Bariela til at gispe efter vejret, så jeg besluttede at tage dem helt af, da det er så pokkers irriterende at gå rundt med bukserne nede. Jakel fortsatte sin historie, og fortalte at ejeren af ’Skovens Ånd’ havde fået ham til at starte et skovelver hold, som skulle bruges til at vaske ’Skovens Ånds’ penge hvide, ved at tabe gang på gang til værre og værre hold. Skovens Ånd ville så investere de penge de får ind gennem abonnementer og salg af ’gråt stof’, samt tjene ekstra ved at vædde mod Loriens Muser. Detektiv som jeg er besluttede jeg straks at konfrontere Jakel med om hans historie holdt vand!
GG: Hvordan forklarer du så historien om at du lider af spilletrang?
Jakel: Øh… *klir-klir* Ville jeg give dig en så stor mængde penge som denne her, hvis jeg led af spilletrang?
GG: Jeg tog imod Karlsne og deducerede lynhurtigt at Jakel talte sandt. Her var en uskyldig skovelver træner der var offer for et komplot, et komplot der ville vise sig, involverede eliten af BSL. Jakel fortalte mig at flere af de andre trænere var involveret i komplottet mod ham, men han ville ikke nævne navne, heller ikke på hvem der ejede Skovens Ånd. Du har alle brikkerne, men du må selv samle puslespillet, sagde han mystisk før han forlod min kælder. ’Kirsten’ blev. Det gør den slags piger altid.
GG: Dagen efter var hun væk, og mit skridt var ømt som en skovhuggers efter han har fældet en eg. Med penge på lommen og en historie foran mig, besluttede jeg at investere i en krystalkugle med abonnement til Wolf Sports® så jeg kunne finde ud af hvilke hold der var med i De Grå Eminencer. Det skræmte mig ingen havde set det før, men det er heller ikke alle der har min næse for snavs. Det så ud til at det ikke kun var succesfulde hold som MAD, Raider Nations og The Court of Kesteven der spillede i gråt, men også taberhold som Les Chiens Andalous! Alle disse er en del af ’De Grå Eminencer’, konspirationen der stadig styrer træner Jakels hånd, de forbandede Loriens Muser og ’Kirsten’ mod afgrunden.
GG: Vi har i dag fået vist hvordan en branche vi alle vidste, var styret af korruption og afsky mod elvere, styres af korruption og afsky mod elvere. Der foregår et spil i spillet, et spil hvor store fisk spiser små, et spil hvor du spiller eller bliver spillet. Det er ’A Game of Coins’. Men hvem leder ringen af trænere, hvem er deres bookmaker, hvorfor har jeg ikke besvaret nogen af de spørgsmål jeg stillede i starten og hvorfor ville en halving have mig til at grave i sådan en historie? Dette er alle spørgsmål vi ikke får besvaret, med mindre halvingen ’Alfred’ og hans muskelbundt smider flere Karls efter mig. Dette var ’16 Rounds’, jeg er Gihmli Golddigger, der håber at vi alle kan sove lidt tryggere i nat, grundet mine fantastiske deduktive evner. Godnat og må Nuffle bevare jeres kugler.
HS: Wow! Hvor er han sej! Jeg vidste ikke at vores branche var så gemen!
AOV: Har vi seriøst betalt for det der? Nuffles behårede bolde! Nå, lad os komme videre med noget seriøst. Hark, du har gennem det sidste stykke tid fulgt ligaen på tæt hold, med særligt fokus på udviklingen i skader, ved jeg. Hvordan står det til?
HS: Det er fantastisk! Denne runde sætter en ny rekord med 6 drab denne runde!
HS: Jeg har indsat de oversiddende hold for hver runde, for at se om det giver indvirkning på antallet af TD og skader. Vi kan se at der er en stigning i skader igen efter et lavdepunkt i runde 3, med kun 17 total skader og 4 drabte. Nu er vi oppe på 20 skader, og 6 drab! I alt har vi set 99 skader, 21 svære skader og 20 dræbte på 5 uger! Jeg er glad!
AOV: Ja, og et af rundens drab gik til ingen ringere end ’Janos’ Catastrophe’ von Neumann! Betyder det at han er oppe og konkurrere med Emanuel nu?
HS: Næsten Alfred! Trods de begge ligger på 7 skader hver er der en lille forskel! Janos har 4 BH, 2 SI og 1 drab, men Emanuel har 4 BH, 1 SI og 2 drab! Derved bibeholder han stadig titlen som turneringens Voldspsykopat!
AOV: Tillykke til Emanuel, vi ved du har brug for al den støtte og opbakning du kan få, mens du er i rehabilitering efter dit lille warpstoneproblem. Nu til noget helt andet, nemlig ligaens scoretrold!
HS: Spændende! Fik MAD endelig taget titlen fra Il Tempo Gigante?
AOV: Ligaens scoretrold har med sine 6 TD personligt scoret flere TD end både Elfsgemeente Academici, Soteks Brødre har scoret i alt, og ’Doktor TD’ som hans fans kalder ham, har scoret flere touchdowns end samtlige spillere på Psycadelic 49 Orcs. Wow!
HS: Jeg kan ikke vente mere! Hvem er det?
AOV: Rundens scoretrold er Theo-risten-dor Fælgen, nu kendt som ‘Doktor TD’ med 6 TD over David ‘The Kid’ Lightman med 5 TD. Tillykke til Il Tempo Gigante og træner Benni. Og nu til et par kamp rapporter! Da vi er lidt under tidspres denne gang, har vi besluttet kun at dække rundens Blodssprøjt og rundens Neglebidder…
HS: Jeps, og rundens Blodssprøjt startede med at træner Benni mistede grebet på holdet under presset fra alle sider! Han fumlede med bolden, fik slået Emanuel ud, og kun en desperat 2 turs scoring sendte holdet til pause med 1-1!
AOV: Jeg ville gerne have været en kanindragtsiklædt dværg i Il Tempos omklædningsrum den pause. Noget skete ialfald! Da de kom ud besluttede MAD at straffe rotten og dræbte to af Il Tempo Gigantes spillere.
HS: Det kunne rotterne ikke klare så de besluttede sig for at snyde i stedet og scorede! Ved næste kick-off besluttede Janos at tage rotten ved halen og blitzede Emanuel for en gang for alle at vise hvem der var den største voldspsykopat!
AOV: Det viste sig at være Emauel der slog Janos ned! Mens de to hyggede sig, besluttede resten af rotterne at score mål og sætte rekord med et hattrick til ’Dr. TD’ Theo-risten-dor Fælgen. Tillykke til rotterne der vandt 3-1 som spået, med 3-3 i skader. En god kamp!
HS: Men uafgjort, hvilket minder mig om den næste kamp. Rundens neglebidder, Psycadelic 49 Orcs mod Raider Nation. Nøj det var spændende, og nøj det var tæt på at nogen havde vundet!
AOV: Kampen startede med godt spil fra begge sider. Kaos modtog og spillede op langs den ene side, ko’ede en ork og kaster frem til et bæst der scorer. Alt imens skader Raider Nations nye minotaur en linjeork, og deres bæstmand beslutter at slå sig selv i skadesboksen med 2 terninger imod trolden.
HS: Her troede jeg orkerne skulle score, men så kommer der pitch invasion, hvilket ligger Colon Kickback ned! Jeg har sagt til træner Mort at man ikke kan stole på en armor 8 ork. Så ptøvede vi det ’snedige-kast-til-ork’ spil, der også fejlede. Suk!
AOV: 1-0 til Raider Nation ved pausen. Anden halvleg startede med perfekt forsvar til kaos, og så gik den grønne maskine i gang!
HS: Det bedste ork grind længe, op ad banen stille og roligt. De glemte bare de skulle have tid til at score igen efter dette TD, så den endte kun 1-1 i TD, og kaos havde snydt sig til kun at få folk i KO boksen, så 1-1 i skader. Uafgjort! Suk…
AOV: Såså, Hark. Det skal nok gå det hele. Lad os tage et blik på næste uges kampe!
Raider Nation vs. The Court of Kesteven
Psycadelic 49 Orcs vs. Sotek's Brødre
Les Chiens Andalous vs. Elfsgemeente Academici
Les Ramoneurs de la Mort vs. Loriens Muser
Young Guns vs. Mutually Assured Destruction
Oversidder: Undergrundens Il Tempo Gigante.
HS: Smart af Undergrundens Il Tempo Gigante at de tager deres pause mens de fører! Elverne mod nordmænd berserkere! Det er en kamp jeg gerne vil se! Jeg spår at nordmændene vinder den 4-0, mens elverne scorer 2-1 i TD.
AOV: Ja, jeg tror også elverne tager denne her, hvilket bliver deres første sejr! 1 mighty blow er simpelthen for lidt til at tage elverne ned, og med både spark og en forflytning 9 griber tager EA sejren.
HS: Og nu vi snakker elvere, så er der Loriens Muser mod Les Ramoneurs de La Mort! Der er ingen tvivl om at Loriens Muser vil tabe, spørgsmålet er hvor stort… Jeg tænker 3-1 i skader og 3-2 i TD til undergrunden.
AOV: Tja, jeg kan stadig ikke helt finde ud af om træner Jakel talte sandt, men jeg gætter nu på de spiller lige, for at vi skal blive forvirrede over om Loriens Muser virkeligheden er i De Grå Eminencers vold. 3-3 i TD og 3-1 i skader til undergrunden. Næste kamp er grønt på grønt! Orker mod frøer!
HS: Det bliver sjovt! Frøer der hopper hen til orker, orker der slår frøer ihjel, flere frøer der hopper hen til orker… Smukt!
AOV: Ja, jeg tror kampen bliver enormt underholdende. Jeg er spændt på træner aermet har fået frøerne overtalt til at vinde i deres pause! Jeg håber den ender 2-1 til frøerne, med 1-3 i skader!
HS: Bah! Træner Mort tager sig sammen og vinder 2-0. 3-1 i skader, og ham der bliver skadet er Colon kickback! Jeg skal personligt nok sørge for han får svært ved at forlade banen!
AOV: Du kan virkeligt ikke lide ham, hvad Hark?
HS: Han har tabt flere kampe for 49ers end han har vundet! Enten får han sig en armor upgrade eller også skal han ud!
AOV: Næste kamp er rundens bloddsprøjt! Hark, hvad sker der når Mighty Blow møder en træl?
HS: Hehehehe! Mord på Midnats Expressen! Denne kamp bliver en fornøjelse at se! Og spændende samtidig. Der er ingen tvivl om at Karawan vil forsøge at nå op på siden af Emanuel og Janos, og han har allerede 3 drab til sit navn! Med bare 2 skader mere er han på siden af dem, og at servere trælle for ham er jo næsten en foræring! 5-0 i skader!
AOV: Men samtidig er jeg sikker på at vampyrerne vil forsøge at score og tage bolden fra bæsterne. Med næsten 200K i inducements kan jeg sagtens se vampyrerne tage den hjem TD mæssigt. 2-1 til vamperne, der allerede overraskede alle ved deres glimrende sejr over Les Chiens Andalous. Faktisk minder denne kamp en del om den sidste for deres vedkomne.
HS: Håber træner Panduro har set sidste kamp så, han kunne lære en del.
AOV: Til sidst har vi rundens neglebidder. MAD mod Young Guns! Lord ManHammer forudsagde at vinderen af denne kamp vandt turneringen. Jeg vil ikke gå helt så vidt, men spændende det er den!
HS: Med 50K i inducements og lige det antal flere skills tror jeg MAD tager den hjem, men det er en tæt kamp!
AOV: Det bliver det! MAD har dog en mand mere, og jeg tror deres trænede catchers kan tage sejren for dem. Dette er ikke en kamp træner cappendish vinder ved at tæske sig igennem, han bliver nødt til at tage sig af catcherne, og uden tackle er den svær. 2-1 til MAD, der taber skadeskampen 2-3.
HS: Puh! Det bliver mere og mere spændende! Næste runde er vi over halvvejs!
AOV: Og i den anledning har vi besluttet at lave et special afsnit med analyser af alle holds udvikling og chancer for at vinde turneringen!
HS: Der bliver endda plads til et par interviews med de forskellige trænere! Og, og, og hvis der er stemning for det vender Gihmli Golddigger tilbage med endnu en omgang ’16 Rounds’.
AOV: Så husk trænere, det er nu det gælder! Må det mest scorende hold vinde!
HS: Sludder!
LordManHammer siger: Sikke en omgang venner! Der er stadig en del kampe tilbage, men der tegner sig lidt et billede af hvem der har mulighed for at vinde denne omgang, og nogle overraskelser imellem! Håber ikke I synes Harks og Alfreds analyser er for skrappe, jeg synes det er sjovt at skrive! Jeg kunne virkelig godt tænke mig at lave nogle træner interviews til næste gang, så I får nok en mail en af dagene. Derudover tak til Jesper, der nåede at stoppe mig før tallene gik i trykken da der var et par fejl. Hvis der ellers er noget modtager redaktionen gerne rygter til næste omgang '16 Rounds'!
Knuzzer,
Lord ManHammer
Propagandaminister i Eksil
Last edited by Lord Manhammer (11-04-2013 16:48)
"Frankie, make him gone..."
Offline
det er suveræn læsning, selv for en træner uden for den snuskede liga!
Offline
Helt i top, og fint med de hårde analyser. Vi kan jo tage det, ellers spillede vi vel ikke blood bowl
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline
Dejlig dækning, vil dog lige påpege Court har fået indkøbt spiller dragter efter sidste kamp! Keep up the good work!
Never tell me the odds! - Han Solo
Offline
Dejlig dækning, vil dog lige påpege Court har fået indkøbt spiller dragter efter sidste kamp! Keep up the good work!
De er tydeligvis ikke længere en del af De Grå Eminencer. Ganske overraskende at Lady Thatcher stadig er i live efter at have forladt eminencerne, men vi må jo se hvor længe det varer...
Offline
Dejlig dækning, vil dog lige påpege Court har fået indkøbt spiller dragter efter sidste kamp! Keep up the good work!
Så... Baronessen forsøger at dække sine spor? Kan vi få det bekræftet eller skal vi sende vores hofreporter, G. Golddigger?
Og vil I gerne have flere omgange 16 rounds?
"Frankie, make him gone..."
Offline
gerne! bb noir detektiv er et hit!
Never tell me the odds! - Han Solo
Offline
GG: Jeg besluttede at få lidt info omkring halvingens muskelbundt, og blev nødt til at tage sydpå, med krydstogt, da jeg hørte han havde noget lummert kørende med holdet Chubby's Choppahs! Heldets Gudinde smiled til mig, som hun så ofte gør, og jeg fik øje på ham under en af deres træningskampe:
Så her er et foto till alle jer fans!
GG
Last edited by Lord Manhammer (18-04-2013 10:52)
"Frankie, make him gone..."
Offline
Lækre sager. Er vild med den meget Bad Moon ork style.
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline
Dakker, dakker, ligger et bedre billede op når han er helt færdig, lyset fucker lidt på de her billeder, hvilket gør man ikke ser hans highlights så godt. Det var en udfordring at male i gult, men besluttede at give trøjen en gang Gryphon Sephia, male de store flader op igen med den gule rundfarve og lave skarpe highlights med ½hvid ½gult. Virkede supergodt! Så var jeg I tvivl om hvordan jeg skule male rustningen så den blev anderledes end tøjet, og svaret var ikke at washe den, men kun ligge skygger (badab black på gult, og azurman blue på blå) I linier op mod andre farver og ved kanterne. Jeg er super tilfreds med looket! Hans hudfarve er dog det der er blevet bedst, men det er også det der fucker op på billederne (billed 2 er bedst) så det får I at se senere.
Knuzzer,
Lord ManHammer
Propagandaminister med tid.
Last edited by Lord Manhammer (18-04-2013 11:17)
"Frankie, make him gone..."
Offline
Damn du er sluppet godt fra den gule, der. Det holder kommer til at stråle på banen. Op i farve!
Offline
Så er der lige tid til at svare på et par spørgsmål fra den saglige presse:
1. Hvem vinder BSL Sæson 1?
2. Hvis dit hold, ikke vinder, hvem vinder så?
3. Hvad ville du træne hvis du ikke skulle træne den race du spiller med?
4. Hvad er din største fejl indtil videre?
5. Hvad er din største bedrift indtil videre?
6. Hvad har været den sværeste kamp indtil nu, og hvorfor?
7. Hvad bliver den sværeste kamp i resten af runden?
Send venligst jeres svar til akernk snabela ruc punktum dk.
Hark og Alfred!
"Frankie, make him gone..."
Offline
Runden der gik 6: Let The Hammer Fall!
Så er det tid til vores helt specielle halvvejs ’Half Way Special Show’ her fra Wonga-Donga studios, det er tid til blod, bold og Blood Bowl, det er tid til underholdning, analyser og sladder fra vores hjørne af verden! Sponsoreret af Games Wizards™ og Wolf Sports®, i studiet er ingen ringere end kommende stjerne sort ork Hark Spinesnapper (HS) og undertegnede stolt halvinge overlever Alfred O. Verspiser (AOV). Velkommen til denne meget særlige halvvejs rapport!
HS: Jeps!
AOV: Vi er nu lige over halvvejs i denne den første sæson af Blågårdens Star League, og hvilken første sæson det har været!
HS: Jeps!
AOV: Hvem husker ikke Tif’tats første drab, Theo-risten-dor Fælgen eller Dr. TD som hans fans kalder ham der scorede et hattrick i kampen mod MAD! Af flere højdepunkter kan nævnes den Les Ramoneurs de la Morts sejrrige gang mod podiet, Raider Nations destruktion af Les Chiens Andalous og Soteks Brødres ukuelige hoppende katastrofer! Alt sammen noget vi kommer til at tale mere om i løbet af i aften.
HS: Jeps!
AOV: Men, men, men lad os starte med at kaste et blik på stillingen lige efter vi er kommet halvvejs:
AOV: Nøj hvor er det spændende! Øh… Hark?
HS: Gi.. Gy… Ga…
AOV: Hvad er der Hark?
HS: 12? Jeg mener… et dusin? Kun… 2? HVAD FOR NUFFLES URENSEDE ØREGANGE KAN I IKKE FORSTÅ? Antallet af skader skal stige, ikke falde! ROOAAARR!!!
AOV: Hark giv slip på… Åh åh… Vi er straks tilbage…
BIIiiiiiiiiiiIIIIIiiiiiiP…
AOV: Så er vi tilbage med en mindre vred Hark og en lydmand mindre, så det går lige op! Som vi var ved at sige er vi ikke vrede…
HS: Jeg er!
AOV: …men vi er skuffede. Til gengæld må jeg sige jeg er imponeret over rundens TD, intet mindre end 20 stk! Og på første pladsen ser vi ingen mindre end Young Guns! Lige under ham finder vi Raider Nation med 14 point og hvilken tiebreaker! +11 skader! Wow!
HS: Og så kommer alle opkomlingene Il Tempo Gigante, 49 Orcs og MAD med 13 point. Alle disse er er stadig med i opløbet! Lad os lige se på TD og skades statistikken:
HS: Gad vide om grunden til der bliver scoret så mange TD er fordi der er så få skader... Ialfald kan vi se at Il Tempo Gigante er ude denne runde på manglen på skader!
AOV: Ja men de kommer nok stærk igen i næste runde! Vi skal heller ikke glemme Loriens Muser og Les Ramoneurs de la Mort! De kan stadig trække sig op til en sejr, men de skal stramme ballerne!
HS: Ja og apropos stramme baller, så er Emanuel stadig turneringens voldspsykopat, selvom han brugte runden i afvænning! Dette var ellers Janos chance for at overhale ham og Karawan fra Raider Nation gjorde det ikke bedre…
AOV: Det samme må siges om Dr. TD, selvom MAD havde alle tiders chance for at overhale ham kom David 'The Kid' Lightman kun op på siden af ham! Trænere, I må sku gribe de chancer I får og ikke bare slappe af fordi Emanuel og Theo er væk i en runde! Nu til noget seriøst! Denne runde har du Hark, jeg selv og Lord ManHammer nemlig sat os sammen og gennemkigget de forskellige hold og set på deres chancer for at vinde. Vi vil derfor nu præsentere Wonga Donga Studios Halvvejs Show:
HS: Nøj hvor er det spændende! Tror I virkeligt at Les Ramoneurs de la Mort vinder det hele?
AOV: Nej da, men da vi alle holdt på 3 forskellige hold blev vi nødt til at vælge et fjerde. Så får vi jo ret lige meget hvad der sker!
HS: Smart! Nå men nu er det jo sådan at vi ikke har så meget tid tilbage, så lad os bare lige sige at runde 6 blodssprøjt endte 2-1 til Raider Nation over The Court of Kesteven, men kun med 4 skader, og kun et drab. Suk!
AOV: Ja, og sidste rundes neglebidder MAD mod Young Guns var også lidt af en skuffelse. 2-2, puha Lord ManHammer var ikke glad der, men spændende var det da MAD var bagud 0-2 i pausen. 2 hurtige og så var der udlignet, men desværre ikke tid nok til at få mere end uafgjort.
HS: Og kun 1 siger jeg dig, 1 skade til MAD!
AOV: Ja, holdet er ikke hvad det har været. Gad vide hvem Lord ManHammer ville sige ville vinde det hele hvis han havde vidst de spillede uafgjort.
HS: Men Alfred skal vi så ikke sige vi kiggede på næste runde nu? Jeg bliver så deprimeret af uafgjort!
AOV: Det skal vi Hark, næste runde ser sådan ud:
Young Guns - Undergrundens Il Tempo Gigante
Loriens Muser - Elfsgemeente Academici
Mutually Assured Destruction - Sotek's Brødre
Les Ramoneurs de la Mort - The Court of Kesteven
Les Chiens Andalous - Psycadelic 49 Orcs
Oversidder: Raider Nation
AOV: Allerførst har vi Loriens Muser mod EA elverne. Elver på elver en højt scorende kamp med få chancer for blod! Begge trænere har skadede positionals, da Loriens Muser mangler træet og EA mangler deres ekstra forflytnings griber. Hvad siger du Hark?
HS: Dette er kampen jeg ikke gad se om jeg fik penge for det.
AOV: Du får penge for det.
HS: Jeg nægter at se den. Men den ender nok 4 - 3 til elverne. Med 1 eller 2 skader til det hold der skvatter mest.
AOV: Jeg gætter på 3-2 til EA. Loriens Muser tager til gengæld skades trofæet med 1-0. Nå videre til Les Ramoneurs de la Mort mod The Court of Kesteven. Vampyrer mod skorstensfejere! Mit gæt er at skorstensfejerne tager den hjem med 3-2, måske med 1-1 i skader?
HS: Æv uafgjort! Nå men så skal Les Ramoneurs også vinde den ved at kaste en goblin. Næste kamp er 49ers mod Les Chiens Andalous. Ha der er en rigtig kamp! Jeg gætter på 2-0 til orkerne, der stopper nordmændene i første halvleg, og gennemtæsker dem i anden. Skadesmæssigt kommer det til at være 4-2 til orkerne, der får Colon Kickback dræbt og så vil træner Mort ikke bruge sin apo på ham! Han vil bare stå og sige 'Armor 8? Det tror jeg ikke Colon!'. Ha!
AOV: Øh... Okay. Jeg tror du har ret med sejren til 49ers, men det bliver 1-0 og skaderne kommer til at være 2-2. Vikingerne er kommet for at slås! Så skal vi til rundens Blodssprøjt! Vil du Hark?
HS: Rundens Blodssprøjt bliver denne runde præsenteret af Frog-On-A-Stick(TM)! MAD mod Soteks Brødre! Vil Janos endelig slå Emanuel 'Elfpopper' med et par frøskader eller deler han skaderne ligeligt med sine holdkammerater? Det bliver så spændende at se! 4-1 i skader, og kampen ender 2-0 til MAD.
AOV: Jeg tror faktisk denne kamp kan komme helt op og ringe. 3-1 i skader til MAD, men frøerne tager den hjem 3-1 i TD. Jeg tror det er nu træner Aermet slår fra sig, og MAD har for lidt guard til at kunne stoppe frøerne.
HS: Uh! Spændende! Næsten lige så spændende som næste kamp... Rundens Neglebidder Il Tempo Gigante mod Young Guns!
AOV: Nej hvor bliver det godt! Rotterne er tilbage efter deres pause og hvad bedre end en kamp mod holdet der fører turneringen? Det bliver en tættere kamp end man tror. Jeg gætter på 3-2 til Il Tempo Gigante og 2-1 i skader.
HS: Jeg er ikke sikker. Efter Lord ManHammers foredrag om mennesker tror jeg Young Guns tager den hjem, 2-1 i TD, men Emanuel viser at han også kan kaldes Human Popper med 3 - 1 i skader! Spændende, det bliver det!
AOV: Så tror jeg faktisk vi er ved vejs ende Hark. Nogen sidste kommentarer?
HS: Jeps, næste omgang får vi en gang 16 rounds med Gihmli igen! Jeg hyrede ham til at følge op på sagen fra sidst!
AOV: Åh nej... Nå men med den triste udsigt er der ikke andet at sige end...
HS: Se så at få lavet nogle flere skader!
AOV:... Må det mest scorende hold vinde!
HS: Sludder!
Lord ManHammer: Hej venner, det blev lidt forsinket men håber I nyder det. Jeg har været lidt syg og lidt arbejdende så derfor... Jeg mangler for øvrigt 3 gobboer og en halving for at kunne lave mit orkhold færdigt, er der nogen der har nogen til overs?
Knuzzer,
Lord ManHammer
Propagandaminister med snot.
"Frankie, make him gone..."
Offline
Lækre lækre write-ups! Jeg forstår dog ikke helt grafen ovenover. Holdnavnene i bunden har ikke nogen relevans vel? Ellers forstår jeg det ikke.
In the grim darkness of the far future there is only... N'orr!
"...the stories we’ve told, and plan to tell, of Twilight Imperium." ~CTP, FFG
Offline